København | Branche

Alle brands har en historie, der fortjener at blive fortalt

 

Kampen om målgruppers opmærksomhed foregår på flere kanaler end nogensinde før. Forbrugere efterspørger brands, der passer ind i deres livsstil og ikke omvendt.

Livsstil er vores hverdag. Det er tøjet, vi går i, maden, vi spiser, musikken, vi hører, hvor vi vælger at rejse hen og hvilke apps, vi downloader. Livsstil er måden, vi vælger at leve på.
Brands er ikke bare produkter. De er en del af vores identitet. Hos Geelmuyden Kiese hjælper vi med at løfte produkterne, så de er relevante, aktuelle, ægte og nær vores kunder. Branding handler om at være til stede dér, hvor målgruppen er helt uafhængigt af kanal, tid og sted.

De mest engagerede forbrugere i dag er i sig selv individuelle brands. Alle valg lige fra hvilket toiletpapir man køber, til hvilken bil man kører i, er i endnu højere grad bevidste valg, og brands uden tydeligt DNA bliver fravalgt. Pris, æstetik og brandets CSR-profil er alle eksamener, som brandet skal bestå hos forbrugeren. Derfor siger vi, at livsstilskommunikation er den nye forbrugerkommunikation. Vores opgave er at bygge bro mellem dit brand og det univers, som den valgte målgruppe allerede ”køber ind i”. Vi kalder det ”plug into society”.

Som en konsekvens, er branding og PR i dag mere komplekse størrelser end nogensinde, og forbrugeren efterspørger historie, heritage, storytelling, autenticitet og identifikation. Livsstilskommunikation har altid handlet om at engagere og vække følelser gennem strategisk iscenesættelse, men i dag træder livsstilskommunikation i stedet for den traditionelle markedskommunikation og bygger bro mellem brandet og målgruppen på en måde, som intet andet kommunikationsværktøj evner.

En 360° PR tilgang favner mange forskellige berøringsflader og platforme alt afhængigt af brandet: Print, online, presserejser, blogging, video-blogging, advertorials, datadrevne historier, ambassadørskaber og meget andet.

 

Eksempler på tjenester GK Livsstil leverer på:

  • Kreativ konceptudvikling
  • Rådgivning i sociale medier
  • Influencer- og ambassadørprogram
  • Brandstaging og event
  • Historiefortælling
  • Trendrådgivning
  • Løbende PR-rådgivning og pressekontor
  • Kampagner i traditionelle, digitale og sociale medier
  • Pressemeddelelser og pitch
  • Produktudsendelser
  • Rapportering