Nyhed

april 21, 2022

Ambitiøs konsulent med kærlighed til finans

Kan du kende forskel på ETF og ESG? Og har du et svagt punkt for den finansielle sektor? Følger du med i det pulserende aktiemarked og de daglige børshistorier? Og er du tilmed en dygtig PR-håndværker, der er vild med at skabe resultater og trives i et internationalt miljø? Så er du måske vores nye kollega på det succesfulde voksende Finans-team hos Geelmuyden Kiese i København.

Som konsulent hos Geelmuyden Kiese bliver du ansvarlig for presse- og kommunikationsarbejdet for vores mange danske samt internationale klienter i den finansielle sektor.

Du medvirker til at udvikle strategier, taktikker og koncepter i samarbejde med dine kollegaer inden for Public Affairs, digital og den kreative afdeling. Dit primære arbejdsområde vil være PR, hvor du udvikler originale pressehistorier, der skaber værdi for medierne, modtagerne og vores finansklienter, der blandt andet tæller nogle af verdens største kapitalforvaltere, ejendomsudviklere, banker, pensionsselskaber, kapitalfonde, betalingsselskaber og fintech-virksomheder.

Du vil også arbejde med en række andre områder såsom investor relations, corporate kommunikation og virksomhedstransaktioner.

Om dig:

  • Du har relevant akademisk eller journalistisk baggrund.
  • Du har en bred viden om den finansielle sektor, finansmarkederne og er i stand til at formidle historier om sektoren og markederne.
  • Du tænker kreativt, originalt og går langt for at skabe resultater.
  • Du har +3 års erfaring fra arbejde i finanssektoren, et kommunikationsbureau eller som journalist. Hvis ikke, er du sikkert et kommunikationsmæssigt stortalent, og så hører vi selvfølgelig også gerne fra dig.
  • Du har et godt netværk – gerne hos de journalister, som dækker finanssektoren og de finansielle markeder.
  • Du er flydende på engelsk i både skrift og tale, detaljeorienteret og idérig.
  • Du har indgående viden om samfundsforhold, og kan se hvordan vores klienters agenda passer ind i den offentlige debat.
  • Du er en fremragende skribent.
  • Du får energi af at have travlt, er ansvarsfuld og går aldrig på kompromis med kvaliteten.
  • Du er ambitiøs og har lyst til at lære mere og blive udfordret.
  • Du deler vores værdier: Åbenhed, integritet, mod og sans for humor.

Vi tilbyder:

  • En plads på Danmarks største og fagligt stærkeste team af kommunikationsrådgivere på bureau med speciale i at rådgive virksomheder i den finansielle sektor.
  • At du kan prøve kræfter med branchens mest spændende og komplekse opgaver samt udfordringer for vores gode kunder i ind- og udland.
  • Løbende efteruddannelse og plads til faglig udvikling.
  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og gode vilkår. Herunder pension, sundhedsforsikring, barselsordning, frokostordning og tilskud til træning/fitness.
  • Arbejdssted i hjertet af det gamle København tæt på offentlig transport og byens puls.
  • Vi griner meget hos GK. Så det regner vi også med, at du gør!

Geelmuyden Kiese er et af Skandinaviens største kommunikationsbureauer med mere end 120 kollegaer i København, Stockholm og Oslo. Læs mere om os på www.gknordic.com.

Ansøg

Hvis du har lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning og CV til job.finance@gknordic.com hurtigst muligt – senest onsdag den 11. maj. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt teamleder Anders Ebdrup på 2991 6564 eller anders.ebdrup@gknordic.com.