Nyhed

marts 30, 2022

Bliv praktikant i Skandinaviens største kommunikationsbureau

Som praktikant hos Geelmuyden Kiese skal du ikke forvente at bruge tid på kaffebrygning og referatskrivning. I stedet bliver du en vigtig del af vores kommunikationsbureau, hvor du vil bidrage aktivt til at løse en bred vifte af kommunikationsopgaver for branchens mest udfordrende kunder.

Geelmuyden Kiese er (udover svært at udtale) Skandinaviens største partnerejede kommunikationsbureau og ligger i hjertet af København. Vi arbejder med alt fra public affairs og issues management til klassisk PR, sociale medier, digital kommunikation og reklame.

Vi kalder os et samfundsbureau. Det betyder, at uanset om vores opgave er at sælge produkter, brande, skabe engagement på sociale medier eller opbygge en følgerbase, så gør vi det på baggrund af en dyb samfundsforståelse og med det formål at flytte magt for vores kunder. Og så er et af vores vigtigste mål at være det sted i branchen, hvor praktikanter lærer mest om kommunikation. Men hvad betyder det egentlig for dig?

Det betyder at du:

  • Skal skrive, analysere, tænke dig om, trække i tråde, samle tråde, planlægge og gennemføre kommunikation for et væld af forskellige kunder.
  • Lærer hvad det vil sige at flytte magt med kommunikation.
  • Får tilknyttet en mentor, der har ansvar for at følge og bistå din udvikling.
  • Får kolleger i hele Norden.
  • Får en større forståelse for, hvad du gerne vil, hvad der motiverer dig og hvilken kommunikationshylde, du skal havne på.

Vores praktikforløb kører som udgangspunkt fra den 1. august 2022 til januar 2023, men vi er åbne for at tilrettelægge forløbet, så det passer til kravene fra dit uddannelsessted.

Vi leder efter praktikanter til følgende afdelinger:

  • Public Affairs
  • Reputation & Issues Management
  • Kultur, Sport og Underholdning
  • Social Media og Digital Kommunikation

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV til praktikantjob@gknordic.com.
Saml gerne alle dokumenter i én PDF-fil og mærk din mail med “Praktikantansøgning til (den afdeling du søger i)”.

Vi indkalder løbende til samtale, og vi ansætter, når vi har den rette. Vent derefor ikke med at sende din ansøgning. Jo før, jo bedre.