Kan du gætte min alder?

Formål

Danske Spil lancerede i foråret 2017 app’en SMART-ID, som skulle gøre det nemmere at afgive billede-ID. I den forbindelse ønskede Danske Spil en kampagne rettet mod magthavere og unge, for at sætte fokus på aldersproblematikken i forbindelse med spil.

Strategi og eksekvering

På kreativ vis ville vi formidle budskabet om, at det er helt naturligt at blive spurgt om alder, før man spiller. Vi udviklede en kampagne, som handlede om, at det kan være svært at gætte folks alder, og på den måde skabte vi forskellige måder at engagere målgruppen på i en gætteleg om alder. Kampagnen blev foldet ud på både de sociale medier, outdoor medier, annoncer i aviser og PR. Relevante politikere fra Folketingets rets- sundheds- og kulturudvalg fik tilsendt et billede af dem selv redigeret tilbage til ungdommen.

Resultater

Kampagnen nåede et højt engagement fra målgruppen på de sociale medier, og den alternative håndsrækning til politikerne blev taget godt imod. App’en havde et halvt års tid efter kampagnen fået 11.000 downloads.