Joachim Andersen

Joachim Andersen var stort set ukendt i Danmark, da han og Geelmuyden Kiese i efteråret 2018 tog de første skridt til et samarbejde. Det er en grundsten i samarbejdet, at Joachim Andersen ikke er styret af GK, men modtager sparring, råd og vejledning. Samarbejdet tæller både PR, branding og sociale medier.

Som 17-årig flyttede Joachim Andersen til Twente i Holland og siden videre til Sampdoria i Italien, hvor han blev en af Danmarks mest eftertragtede fodboldspillere, men kun få danskere havde nogensinde set ham spille, og den italienske liga var ikke specielt populær i Danmark. Joachim Andersen ønskede at blive et mere genkendeligt navn i Danmark for at blive bedre positioneret i forhold til kommercielle aftaler, og for at blive mere synlig i forhold til endnu større klubber og det danske herrelandshold.

I et samarbejde mellem Joachim Andersen og personkredsen tæt omkring ham, definerede vi hans brandingprofil. Hvem er Joachim som menneske? Hvem er fodboldspilleren Joachim Andersen? Og hvem vil han være i fremtiden?

Sammen med Geelmuyden Kiese besluttede Joachim Andersen at udvise udpræget åbenhed. Mange fodboldspillere venter med at tale, til de bliver spurgt, men vi valgte selv at opsøge taletiden. Bag strategien ligger den velafprøvede teori om, at første person på talerstolen sætter dagsorden.

Da flere store klubber begyndte at vise interesse for Joachim Andersen, valgte vi, i tæt samarbejde med hans agent og hans daværende klub, Sampdoria, at bruge mediernes opmærksomhed. I et interview med det internationale medie Goal.com trængte Joachim Andersen ud i alle afkroge af verden med budskabet om, at han var klar til at tage næste skridt. Nyheden var medvirkende til at eskalere en budkrig, der endte med at gøre Joachim Andersen til Danmarkshistoriens dyreste danske fodboldspiller.

Joachim Andersens åbenheden har resulteret i store interview i medier verden over, og en opfattelse af, at han både er tilgængelig og har ’noget at byde på’.

Geelmuyden Kiese har udført ad hoc-opgaver for en række andre professionelle fodboldspillere, alle med base i udlandet; heriblandt Emil Berggreen samt spillere for hvem fortrolighed har været afgørende.