Frix arbejder med visuel formidling og grafisk design som AD-assistent i vores kreative afdeling. Hun har erfaring som politisk kampagneleder fra DFUNK (Dansk Flygtningehjælps Ungdom) og som visuel indholdskoordinator fra Forlaget Alinea. Frix interesserer sig særligt for, hvordan grafisk design kan reflektere kunst- og kulturhistorien i en ny digital virkelighed.

Frix beskæftiger sig derudover med sport, køn, krop og normkritik og har været paneldeltager, samt afholdt workshops på MIX Filmfestival, Vallekilde Højskole, Talk Town Festival og DIS.

Frix læser multimediedesign på NEXT og er desuden uddannet fra Københavns Universitet med en bachelor i Litteraturvidenskab og en kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling.