Kristina Sindberg er seniorrådgiver med speciale i PR, events og kampagner. Kristina Sindberg har siden 2006 arbejdet med PR, kommunikation og events i HAVE A/S, senest som Senior Press & Event Advisor. Samme sted var hun del af direktions siden 2010.

Kristina Sindberg har stået for konceptudvikling, projektledelse og eksekvering af  store events som Bodilprisen, Lauritzen Prisen og Mofibo Awards. Kristina har desuden varetaget kommunikation og presse for Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision, Kulturmødet på Mors, Kronprinsparrets Priser, Grøn Koncert og Dansk Folkehjælp gennem en årrække samt en lang række andre kultur- og erhvervsprojekter.

Hos Geelmuyden Kiese arbejder Kristina med en række projekter indenfor kultur- og underholdningsområdet, hvor hun (i høj grad) er på hjemmebane.

Kristina er uddannet cand.comm i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC i 2008.