Louise Wendelbo Pedersen

Rådgiver og teamleder
Louise Wendelbo Pedersen

Louise Wendelbo Pedersen er rådgiver hos Geelmyuden Kiese Denmark og daglig leder af teamet, der arbejder med branding og livsstilskommunikation for bureauets kommercielle kunder. Som rådgiver udvikler og eksekverer Louise effektive kommunikationskampagner for en række danske og internationale brands. Fra januar til december 2017 og februar til maj 2018 var Louise desuden fungerende pressechef for Google Danmark.

Louise har syv års erfaring med corporate kommunikation og beskæftiger sig fortrinsvist med PR, branding og salgsunderstøttende kommunikation. Nuværende og tidligere kunder tæller bl.a. Google, Triumph, Fiskars, Geberit, Oras, Arla, Lidl, Clarion Hotel, L’Oréal, Canon, Synoptik, Reckitt Benckiser, Secret Escapes og Jacobs Douwe Egberts.

De primære værktøjer er analyse, strategiudvikling, issues management, pressehåndtering, event making og projektstyring. Louise er desuden en stærk tekstforfatter, der nemt forvandler avanceret stof til forståelige budskaber. Hertil kommer et skarpt blik for, hvordan bloggere, vloggere, instagrammer og andre influencers kan engageres i kommercielle kampagner for at opbygge brand, drive salg og påvirke holdninger hos matchende målgrupper.

Louise er kandidat i Corporate Communication fra Handelshøjskolen i Aarhus og har tidligere arbejdet som kommunikationskonsulent hos Kragelund Kommunikation.