Kommunikationskonsulent inden for public affairs

Flere og flere af Danmarks mest interessante virksomheder og organisationer vælger Geelmuyden Kiese som Public Affairs rådgiver. Det er ikke tilfældigt, at vi vokser. For vi leverer kommunikation, der flytter magt og skaber synlige forandringer for vores kunder. Hvis du er lige så insisterende som os, så er du måske en af vores nye konsulenter.

Du bliver en del af et team i et stærkt, fagligt bureau. Du skal bidrage til fremdrift i projekterne, styre budgetter, kvalitetssikre leverancer fra teammedlemmer samt holde en god og tæt dialog med alle interessenter. Projekterne leveres ofte i samarbejde med dine kollegaer inden for kampagne, kreativ udvikling, sociale medier og PR i bred forstand.

Om dig

  • Du har en kommunikations-/samfundsfaglig uddannelse, gerne på akademisk niveau.
  • Du har en faglig stærk kommunikationsforståelse og politisk forståelse/erfaring
  • Du har allerede taget de første skridt i opbygningen af dit politiske netværk
  • Du har 2-3 års erfaring med PA-indsatser på nationalt, regionalt og/eller kommunalt plan
  • Du er en sikker projektleder
  • Du får energi af at have travlt, er ansvarsfuld og går aldrig på kompromis med kvaliteten
  • Du er ambitiøs og ved, at du fortsat har masser at lære

Som person er du udadvendt, initiativrig og har gennemslagskraft. Du trives med korte deadlines og har overskud – også når det går stærkt, og du følger altid opgaven til dørs. Du har overblik, er god til at motivere teammedlemmer og er lige så løsningsorienteret, som du er kritisk. Og så deler du vores værdier om åbenhed, offensivitet, integritet og humor.

Vi tilbyder
Sammen med 35 ambitiøse, teamorienterede og sjove kollegaer får du mulighed for at arbejde med nogle af de mest komplekse kunder inden for Public Affairs. Vi arbejder meget og dedikeret, vi hjælper hinanden, og det lykkes os næsten altid at få trivsel og travlhed til at gå hånd i hånd.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig grundløn, pensionsordning, sundhedsforsikring, tilskud til motion samt en række faglige og sociale udviklingsaktiviteter.

Geelmuyden Kiese er Skandinaviens største partnerejede kommunikationsbureau med 160 kollegaer i København, Oslo, Stockholm. Læs mere om Geelmuyden Kiese på www.gknordic.com/dk eller kontakt direktør for Public Affairs Rasmus Winther på telefon 53546345.

Ansøg
Hvis du har lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning og CV til job.pa@gknordic.com inden d. 5. august 2019 kl. 12.00.