Vi søger modig og talentfuld Art Director

 

Er du AD, konceptmager og SoMe storyteller med minimum 5 års erfaring fra et andet bureau, og sandsynligvis en uddannelse fra DMJX, så har du nu mulighed for at blive en del af vores bureau i København.

 

Geelmuyden Kiese er blandt de største kommunikationsbureauer i Skandinavien. Vi arbejder med reklame, digital kommunikation, design og PR – og fælles for vores arbejde er, at vi laver kommunikation med samfundsrelevans. Det betyder, at vi har ambition om at skabe kulturel indflydelse på vegne af vores kunders brands. Og det kræver mod – også af dig.

 

Er du vores nye Art Director?

 

Som AD og konceptmager hos Geelmuyden Kiese kommer du til at arbejde med idéudvikling, kampagnekoncepter, digital kommunikation, SoMe og grafisk design. Du er vild med at designe og er også vant til at sætte ord på tanker og ideer, både i filmmanuskripter og præsentationer.

 

Vi tilbyder

 

Et spændende arbejdsmiljø med kreative, søde, sjove og kloge kolleger fra både den kreative verden, som du kender, men også fra det politiske og journalistiske miljø. Hele huset mødes ugentligt om faglig deling, politiske debatter og festlige indslag. Vi garanterer travlhed og masser af læring i et hus og en afdeling med ambitioner om at vokse.

 

Vi forventer, at du:

 

  • Tænker kreativt og innovativt
  • Kan gå fra idé til eksekvering
  • Har bred erfaring med kommunikation på digitale platforme
  • Mestrer en god portion af Adobe Creative Suite-pakken, som minimum Photoshop, Illustrator og InDesign
  • Er en dygtig designer, der også kan jonglere med ord
  • Deler vores brede interesse i samfundet omkring os – så har vi nemlig mere at tale om.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

 

Send din ansøgning, CV og portfolio til job@gknordic.com og mærk ansøgningen ”GK AD”.

 

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, så kontakt Kreativ direktør Hanne Schmidt på hanne.schmidt@gknordic.com