Med en stærk og veltimet persondrevet kampagne startende med nytårstalen var Helle Thorning-Schmidt lige ved at gøre en gammel regel i politik til skamme. At valg vindes mellem valgene. Fra et have ligget underdrejet i tre og et halvt år rejste den nu forhenværende S-formand sig fra dyb mistillid til den mest troværdige partileder på ganske få måneder, men da hun fik sin første rigtige valgsejr, mistede hun magten.
Valget 2015 blev i høj grad et valg mellem form og politik. S-strategien var klar. Luk politiske flanker til Venstre og annullér de politiske forskelle på udlændinge og skatteområdet. Kun nulvæksten blev det aktive i S-kampagnen, som fokuserede på det Danmark, du kender, og dermed også spillede på det eksperiment, som Thorning gerne ville have valget til at handle om. Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt. Hvem vælger du? Danskerne valgte den sidste.
Løkke fik en lussing af danskerne, men hans alliance-fælder i blå blok samlede vrede Venstre-vælgere op og vandringen over midten gik fra rød til blå. 160.000 flere danskere stemte borgerligt. Og den noget lavere valgdeltagelse i forhold til valget i 2011 kan være en skjult fuckfinger fra sofaen fra de frustrerede centrum-venstre vælgere, som havde håbet på et langt stærkere politisk projekt, da S-R-SF kom til magten end bare en kopi af den tidligere VK-regering.
Tilbage står Løkke med nøglerne, men huset er faldet væsentligt i værdi siden 2011. For første gang siden 2001 er Venstre ikke længere Danmarks største parti. Venstre er tredjestørst og storebrorrollen er overladt til Danmarks nye stærke mand Kristian Thulesen Dahl. Det mest sandsynlige scenarie er en VO-regering, men omvendt så havde DF helst set sig selv i regering efter to år som parlamentarisk grundlag. I Thulesens tale i går fik vi intet forærende, hvilket fortæller meget om Thulesens fornemmelser for politik. Han listede fire krav op til Løkke, men han nævnte ikke et ord om regeringsdeltagelse til sine partifæller, da valgresultatet lå klar.
Til gengæld ridsede han fire velkendte punkter op i sin tale, hvor han vil have indflydelse og indrømmelser under Løkke.
DF vil have skilt flygtninge og indvandrerpolitikken ad og han vil have asyllempelserne rullet tilbage. Han vil have ”reformeret EU”, som Thulesen Dahl udtrykte det. Danmark skal være tæt alliancepartner med Storbritannien. Punkt tre var grænsebommen, hvilket har givet stor vælgeropbakning i Sønderjylland, og til sidst fastslog han, at en kommende regering skal sikre vores syge og ældre.
Punkter som Lars Løkke Rasmussen ikke har de store problemer med at imødekomme – bortset fra grænsebommen. Ydermere undlod Thulesen Dahl at kræve, at den offentlige vækst skal stige med de 0,8 procent, som Dansk Folkeparti er gået til valg på.
Nok har Løkkes sejr været dyr for Venstre, men tonerne fra Thulesen Dahl vidner om et VO-samarbejde, som kan navigere til begge sidder i Folketingssalen, og som de kommende år kan vokse i styrke. Begge partiledere hører til blandt de bedste politiske håndværkere. Om DF går i regering vil tiden vise, men uanset hvad, så kommer Løkke ikke uden om Danmarks nye stærke mand.