Tragisk nok havde både de franske og belgiske myndigheder modtaget information om terroristerne i god tid, før de gik til angreb. Det var dermed ikke manglen på adgang til personlige oplysninger, der kunne have afværget grusomhederne. I stedet var der skortet på samarbejdet og informationshåndteringen mellem myndighederne.
Konflikten, som vi nu står overfor, drejer sig om kryptering af oplysninger med alvorlige konsekvenser for erhvervslivet og os forbrugere. Det er af afgørende betydning for erhvervslivet at kunne tilbyde sine kunder teknologiske løsninger, som beskytter deres digital indhold. Udfordringen er at finde en måde at give myndighederne adgang til privat information uden at udfordre sikkerheden til digitale tjenester. I dag bestemmes kryptering nationalt, men for at sikre lige vilkår vil problemstillingen nu blive sat højere på dagsordenen i Bruxelles.
Flere lande verden over kræver, at teknologiselskaber som Apple og WhatsApp skal lave ”hemmelige bagdøre” i deres software for derved at give myndighederne adgang til indholdet. Forslagene kommer som en del af kampen mod terror og organiseret kriminalitet. Problemet er, at disse tiltag kvæler den digitale udvikling. Der er ingen garanti for, at hemmelige bagdøre ikke kan udnyttes af de selvsamme kriminelle, som man vil til livs.
Kryptering sikrer alle digitale informationer og er vital for, at den digitale økonomi kan fungere. Den styrer eksempelvis adgangen til netbanken, telefonen, mailen og din bil. Det er kryptering, der gør, at journalister kan kommunikere med kilder og informanter, som vi bl.a. har set med ”Panama-papirerne”. Samtidig ved vi, at både terrorister og andre kriminelle også kan bruge denne teknologi til at skjule deres spor.
Bruxelles vil være den vigtigste arena i kampen om kryptering, privatlivets fred og den digitale økonomi. Her må de skandinaviske interessenter komme tidligt på banen og deltage aktivt for at bidrage til udformningen af EU’s politik og lovgivning.
Paal Frisvold
Daglig leder, GK Bruxelles