I skrivende stund hersker der stor forvirring om, hvordan og hvorvidt Brexit kommer til at ske. Storbritannien ledes af en slagen premierminister, vinderne af folkeafstemningen har ingen klar plan, og EU-landene har foreløbigt ikke meldt nogen fælles strategi ud. Det er kort sagt kaotiske tilstande i EU efter Storbritanniens folkeafstemning i torsdags.
Juridisk ligger bolden hos briterne. David Camerons deltagelse på mødet i Det Europæiske Råd tirsdag, vil muligvis give mere afklaring om, hvornår forhandlingerne om et britisk exit vil kunne starte. Frem til at forhandlingerne afsluttes, er EU-lovgivning stadig gældende i Storbritannien. Det giver en vis forudsigelighed for de økonomiske aktører på kort sigt, men på længere sigt er der stor usikkerhed om, hvilken tilknytningsmodel Storbritannien og EU vil komme frem til. Ifølge EU-traktaten har Storbritannien stadig samme rettigheder og pligter i samarbejdet indtil parterne når til enighed om en udtrædelsesaftale.
Nedenstående er et uddrag. Læs den fulde Brexit-analyse her.
De britiske muligheder
Lørdag den 25. juni besluttede den britiske europakommissær, Jonathan Hill, at fratræde sin stilling, og Cameron har signaleret, at han ikke har i sinde at udnævne en ny britisk kommissær. Flere britiske medlemmer af Europarlamentet har allerede fratrådt deres stillinger, og tre EU-agenturer inden for medicin, finans og det europæiske politisamarbejde skal flytte fra London. I praksis er de britiske myndigheders indflydelse i EU reduceret til et ikke-medlems status på under et døgn.
Det første og vigtigste spørgsmål, som må afklares før forhandlingerne kan komme i gang, er, hvilken tilknytningsmodel briterne ønsker. Mange krav og ønsker er blevet fremlagt, men alle de seriøse vurderinger ender på et af fire alternativer: EØS-modellen, Schweitz-modellen, Canada-modellen eller Tyrkiet-modellen. Disse alternativer repræsenterer forskellige grader af tilknytning til EU’s indre marked.

EØS-modellen er den aftale, som blandt andre Norge har. Her vil Storbritannien skulle forholde sig til samme lovgivning og privilegier som andre EU-lande, når det kommer til handel og det indre marked. Brexit-venlige medier som The Economist og The Daily Telegraph har givet udtryk for, at EØS-modellen vil være den bedste, fordi den giver forudsigelighed og tryghed for markedet, og den vil kunne bidrage til at opretholde London som Europas finanscentrum. Mange, heriblandt Kommissonspræsident Juncker, hævder dog, at EØS-modellen er for generøs overfor briterne, særligt i lyset af hvor langt EU-lederne allerede har strakt sig for at tilfredsstille britiske særkrav.
Schweitz-modellen dækker langt hen af vejen EØS-modellen, men vil i modsætning til denne omfatte fremforhandlede bilaterale aftaler. Canada-modellen vil være et omfattende arbejde, hvor en frihandelsaftale udarbejdes efter de retslige principper fra WTO. Til sidst kan nævnes Tyrkiet-modellen, hvor briterne kan blive en del af EU’s toldunion.
Folket har talt: Storbritannien forlader EU. Men, som britene siger: First things first: De må finde modellen de ønsker – og dernæst forsøge at overtale de resterende 27 EU-lande om vejen frem.
Det vigtigste er for skandinaviske og britiske virksomheder er, at al EU-lovgivning er gældende i Storbritannien og i EU helt frem til forhandlingene om fratrædelse, og når en ny samarbejdsaftale er afsluttet. Storbritannien kan derfor forblive EU-medlem helt frem til 31. december 2018.  Det giver en vis forudsigelighed for økonomiske aktører på den korte bane.
Geelmuyden Kiese holder ikke blot til i Skandinavien, men har også et kontor i Bruxelles. Vi holder fingeren på pulsen i forhold til Brexit, og vil, kunne foretage konsekvensanalyser for specifikke brancher og virksomheder om konsekvenserne ud fra de forskellige britiske tilknytningsmuligheder.

Ovenstående nyhedsbrev er skrevet af Paal Frisvold, Partner og daglige leder af Geelmuyden Kieses kontor i Bruxelles. Nyhedsbrevet er et uddrag af den fulde Brexit-analyse, som du kan finde her (norsk).