Til september skal der være valg i Norge, og alle målinger tyder på, at regeringsmagten skifter, og at især Fremskridtspartiet vil blive straffet for deres historiske regeringsdeltagelse. I Sverige er mindretalsregeringen mellem Socialdemokraterne og Miljøpartiet martret af dårlige målinger, intern uro og manglende handlekraft overfor stigende problemer med bandeskyderier. I Danmark var statsministeren i efteråret nødt til at udvide regeringen for at forhindre et valg, og selvom der nu er kommet ro på den del, er samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nu så stærkt, at det er højst usikkert, hvor meget af sin politik regeringen får igennem.
Den usikre situation afspejlede sig i talerne. I alle tre lande var de politiske nyheder og de konkrete politiske tiltag fraværende i årets taler. Det var kort sagt ikke tid til at lægge sig mere ud med vælgerkorpset.
Løkke for fremtiden
”Vi skal gøre alle til fremtidens vindere.” Sådan opsummerede den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, hovedbudskabet i sin nytårstales næstsidste linje. Talen var et langt optimistisk forsvar for, at vi stadig har evnen til politisk at løse de udfordringer, vi står overfor. Det kræver justeringer og reformer, og at vi passer bedre på det igangværende økonomiske opsving, end vi gjorde sidst. Men det kan lade sig gøre, og vel at mærke ikke ved at vi lukker os inde bag mure og dropper det internationale samarbejde – tværtimod. Og så opfordrede statsministeren ungdommen til at tro mere på sig selv og på fremtiden: ”Luk ørerne, når nogen siger, at ”alting var bedre i gamle dage” – det var det ikke.”
Løkke Rasmussen holdt dette års nytårstale live fra Statsministeriet. Det var første gang, at en dansk statsminister holdt sin nytårstale live. Livetransmissionen af talen og den dygtige brug af Facebook op til talen ændrede dog ikke på, at det var en tale uden politiske nyheder og uden bud på, hvordan regeringen konkret vil gøre alle til fremtidens vindere. Grundlæggende ændrer talen heller ikke på den danske regerings parlamentariske udfordringer. Det er stadig en mindretalsregering, som har meget svært ved at skabe flertal for sin politik.
Opvarmning til mulig skiftedag i Norge
Den norske statsminister Erna Solberg ved, at det til næste år kan være Arbeiderpartiets Jonas Gahr Støre, som holder nytårstalen til det norske folk. Det siger statistikken nemlig. Reglen i norsk politik er to perioder med Arbeiderpartiet ved roret, efterfulgt af én borgerlig periode. Siden 1960 har Arbeiderpartiet siddet i regering i 33 år og Høyre i cirka 19 år.
Derfor talte Erna Solberg heller ikke som en partipolitiker, og hun kom ikke med nogen nyheder. Hun forsøgte i stedet at indtage rollen som samlende statskvinde. Men selv om talen var blottet for partipolitisk retorik, var den ikke blottet for ideologi – tværtimod. Solberg holdt en ideologisk tale, hvor det gennemgående tema var den enkeltes betydning for fremtidig værdiskabelse. Hun lagde vægt på betydningen af iværksætteri og vidensbaseret erhvervsudvikling, når det gælder fremtidens norske velfærdsstat.
 
Alt det vi ikke taler om
Den 17. december holdt den svenske socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, sin juletale i provinsbyen Enköping i Midtsverige. Det var på ingen måde tilfældigt, at Löfven i år holdt sin tale væk fra Stockholm. Hovedbudskabet i talen var en optakt til et opgør mod den stigende geografiske ulighed i den offentlige service. Konkret gentog Löfven regeringens løfter om at tilføre flere ressourcer til skoler i udsatte områder, godt bredbånd i alle dele af landet og et generelt serviceeftersyn af, om standarden for den offentlige velfærd er den samme i hele Sverige.
Talen, som især var målrettet de socialdemokratiske kernevælgere, som i stor stil har fravalgt partiet siden koalitionsregeringen blev dannet, kom dog ikke ind på de to største politiske temaer i Sverige i 2016: integrationsudfordringerne og den store boligmangel. Begge mangler skyldes sandsynligvis, at koalitionsregeringen ikke internt er enige om, hvordan de skal tackle disse problemer.
Tre forskellige lande og tre forskellige statsministre. Men alle er de ledere af mindretalsregeringer med store udfordringer i vente. 2017 bliver endnu et spændende politisk år i de tre skandinaviske lande.
Godt nytår!