2025 bliver ikke bare et år med nye teknologiske muligheder, men også et år, hvor vi genfinder balancen mellem det digitale og det fysiske. AI, bæredygtighed og geopolitik sætter dagsordenen, men midt i al innovationen er der plads til at genopdage værdien af nærhed, tillid og transparens – både i erhvervslivet og i samfundet. Hos Geelmuyden Kiese ser vi, hvordan teknologiens fremmarch kræver både nytænkning og genopdagelse af gamle dyder. Og i selve tilblivelsen af vores analyse har vi benyttet os af begge dele: Vi har orienteret os i knap 200 trendrapporter fra alle dele af verden og kombineret AI med dyb faglig indsigt fra vores Public Affairs-eksperter.

1. Geopolitik er det nye erhvervskompas 

Krigen i Ukraine, konflikten i Gaza og senest krisen om Grønland har fundamentalt ændret risikobil- ledet i dansk erhvervsliv. Stort set alle politiske beslutninger bliver nu vurderet i et geopolitisk perspektiv – fra investeringer i kritisk infrastruktur til datacentre og udenlandske virksomhedsopkøb. 

Det stiller nye krav til interessevaretagelsen, for virksomheder handler det ikke længere kun om at få politisk opbakning til konkrete sager. Det handler om at kunne dokumentere og kommunikere, hvordan man håndterer geopolitiske risici, hvordan man sikrer forsyningskæder, og hvordan man bidrager til dansk forsyningssikkerhed. Med andre ord: At man har orden i penalhuset 

Succesfuld interessevaretagelse i 2025 kræver derfor en dyb forståelse for samspillet mellem erhvervslivets behov og Danmarks strategiske interesser. 

2. AI-regulering: Erhvervslivet skal forme spillereglerne
AI-regulering bliver et af de mest afgørende politiske områder i 2025. EU’s AI Act træder i kraft, og Danmark skal implementere de første dele af lovgivningen. Samtidig kommer der nye krav til både datasikkerhed, transparens og ansvarlig brug af kunstig intelligens. 

Fremtidens regulering af kunstig intelligens stiller helt nye krav til virksomhederne. Den praktiske implementering af EU’s AI Act bliver afgørende, og her skal virksomhederne være proaktive med- spillere. Udfordringen ligger i at kunne oversætte kompleks teknologi til konkret politik og samtidig vise, hvordan innovation kan gå hånd i hånd med ansvarlig regulering. 

For at lykkes med det kræver det både teknisk indsigt og politisk tæft. Virksomheder skal kunne oversætte AI-teknologi til konkrete samfunds- gevinster og samtidig vise, hvordan man håndterer de etiske dilemmaer ansvarligt. 

3. Tillid og transparens: Nøglen til fremtidens indflydelse
I en tid med falske nyheder og AI-genereret indhold, bliver tillid og transparens afgørende for interessevaretagelse. Det politiske system afspejler i stigende grad befolkningens krav om gennemsigtighed og dokumentation. Nye tal fra Accenture viser, at 62 pct. af borgerne aktivt factchecker virksomheders påstande – en adfærd, der også præger politikere og embedsværks tilgang til erhvervslivet. 

Beslutningstagere og interessenter stiller stadig større krav om gennemsigtighed. De vil vide, hvor data kommer fra, hvordan analyser er lavet, og hvilke interesser, der ligger bag. Det betyder, at klassisk lobbyisme med lukkede døre og fortrolige møder bliver stadig sværere at praktisere. 

Store samfundsudfordringer kræver derfor nye former for samarbejde, hvor virksomheder skal være med til at definere og løse problemer i fællesskab med det politiske system. Fremtidens interessevaretagelse handler om at opbygge langsigtede relationer baseret på åbenhed, dokumenterbar faglighed og evnen til at koble virksom- hedens mål med større samfundsdagsordener.