I en tid med usikkerhed, digital mistillid og teknologiske fremskridt er virksomhedskommunikation vigtigere end nogensinde. Hybridkrig og cyberangreb gør kriseberedskab til en del af hverdagen, mens AI-genereret indhold udfordrer forbrugernes tillid. Hos Geelmuyden Kiese har vi analyseret knap 200 internationale trendrapporter, undersøgelser og markedsdata for at identificere de vigtigste tendenser, der vil forme corporate communication i 2025. Gennem en kombination af AI-assisteret research og den tunge faglige indsigt fra vores eksperter har vi kortlagt de største udfordringer og muligheder for virksomheder i det kommende år.

I 2025 bliver de afgørende kommunikationsopgaver at balancere mellem digital effektivitet og menneskelig autenticitet, at dokumentere bæredygtige handlinger og at sikre en troværdig stemme i en tid, hvor misinformation og usikkerhed dominerer. Hvordan navigerer virksomheder i dette komplekse landskab? Vi ser nærmere på de fire vigtigste tendenser, der vil forme corporate communication i det kommende år.

1. Beredskab uden pauseknap 

For et år siden talte vi om, at kriseberedskab bliver ’new normal’. Nu er vi der. 

Hybridkrig har udvisket grænserne mellem fred og konflikt, og trusselsbilledet udvides konstant med nye risici. AI-genererede deep fakes, statsstøttede cyberangreb og geopolitiske spændinger stiller stadigt større krav til virksomheders modstands- kraft og kommunikationsevne. 

Det klassiske kriseberedskab, der aktiveres ved særlige hændelser, er ikke længere tilstrækkeligt. Virksomheder skal i stedet opbygge en konstant beredskabsparathed, hvor krisehåndtering er integreret i den daglige drift og kommunikation. 

Det kræver nye kompetencer og nye strukturer. Medarbejdere på alle niveauer skal kunne håndtere kritiske situationer, og organisationen skal kunne kommunikere troværdigt – også når systemerne er nede, eller angriberne sidder med ved tasterne. 

2. ”Cost of hesitation” – når digital mistillid bliver dyr

Digital mistillid er blevet en forretningsmæssig risiko. Nye tal fra Accenture viser, at næsten 60pct. af forbrugerne er blevet mere skeptiske over for digitalt indhold det seneste år. Folk tøver længere, før de interagerer med virksomheder online – og mange vælger helt at holde sig væk. Særligt AI-genereret indhold møder modstand. 43 pct. af forbrugerne stoler ikke på AI-genererede annoncer, og mere end halvdelen er bekymrede for, om det indhold, de møder, overhovedet er ægte. Det skaber en fundamental udfordring for virksomheder, der ønsker at kommunikere digitalt. 

I 2025 bliver en af de store udfordringer derfor at balancere mellem digitale muligheder og menneskelig autenticitet. Virksomheder skal være transparente omkring deres brug af AI og samtidig investere i de menneskelige relationer, der skaber ægte tillid. 

3. Autenticitet i en AI-tid 

Kommunikationsafdelinger står i 2025 over for et grundlæggende dilemma: Hvordan udnytter man AI’s muligheder for effektiv indholdsproduktion uden at miste den autenticitet, som stakeholdere i stigende grad efterspørger? 

Nye tal fra Kantar viser, at 68 pct. af virksom- hederne er positive over for at bruge AI i deres kommunikation, men samtidig stoler kun 44 pct. af forbugerne på, at de kan se forskel på AI- genereret og menneskeligt indhold. Det skaber en fundamental udfordring for corporate storytelling, hvor troværdighed er afgørende. AI bliver i stigende grad en del af content- produktionen, men succesfulde virksomheder bruger teknologien som et supplement – ikke en erstatning. De bedste resultater opnås, når AI bruges til at effektivisere processen, mens den menneskelige indsigt styrer strategien og sikrer den emotionelle forbindelse. Som Adobe på- peger i deres Creative Trends-rapport, handler det om at ”bruge AI til at forstærke menneskelig kreativitet, ikke erstatte den.” 

I 2025 bliver det afgørende at have en klar governance for, hvornår og hvordan AI anvendes i kommunikationen. Transparens om AI-brug bliver et konkurrenceparameter, og virksomheder skal kunne dokumentere, at deres historier er forankret i ægte værdier og menneskeligt engagement – selv når dele af indholdet er AI-assisteret. 

4. Bevis bæredygtigheden 

Greenwashing er dødt – erstattet af et fundamentalt krav om dokumentation og ægte handling. Kantars analyser viser, at bæredygtig- hed allerede bidrager med 193 milliarder USD til værdien af verdens top-100 brands, men samtidig er forbrugerne blevet langt mere kritiske over for tomme løfter. 

Presset kommer ikke kun fra forbrugere og NGO’er. Nye EU-krav om sustainable finance og corporate sustainability reporting stiller stadigt skarpere krav til virksomhedernes dokumentation. Samtidig viser Euromonitors research, at virksom- heder med en ”pragmatisk tilgang” til bæredygtig- hed – hvor claims matches præcist med konkrete handlinger – klarer sig markant bedre end dem, der forsøger at oversælge deres grønne profil. 

I 2025 handler bæredygtighedskommunikation derfor om at bygge bro mellem konkrete handlinger og troværdig storytelling. Det kræver både solid data og evnen til at formidle komplekse sammen- hænge på en engagerende måde. Bæredygtighed kan ikke længere være en marketingøvelse – det skal være en integreret del af forretningsstrategien, som kommunikationen så kan gøre relevant og vedkommende for interessenterne.