På Folkemødet med Geelmuyden Kiese

Hvert år kridter GK Folkemøde-skoene og rejser til Allinge, hvor vi faciliterer alt fra klassiske debatter og strategiske netværksmøder til private frokoster og arrangementer. Vi hjælper vores kunder med at få mest muligt ud af tre intense dage, hvor beslutningstagere, organisationer, virksomheder og medier samles på Bornholm.

Hvorfor tage på Folkemødet?

Folkemødet er Danmarks største demokratiske samlingspunkt og et unikt mødested for politikere, virksomheder, organisationer, medier og civilsamfund. Hvert år samles tusindvis af mennesker i Allinge for at diskutere samfundets store dagsordener, skabe nye relationer og sætte retning for fremtidens løsninger.

Folkemødet er ikke en isoleret begivenhed. Det er stedet, hvor strategi bliver til handling. Her omsættes ambitioner til dialog, relationer, synlighed og positionering.

Derfor er GK naturligvis også til stede hvert år i uge 24, når de vigtige samtaler foregår – både på og mellem scenerne. For mange virksomheder er Folkemødet det tidspunkt på året, hvor flest af deres vigtigste interessenter er samlet ét sted. Det gør dagene i Allinge til en effektiv mulighed for at accelerere stakeholderhåndtering, positionering og styrke relationerne til de vigtigste interessenter på kort tid.

 

 

 

 

”For at få noget ud af at deltage på Folkemødet, skal det ikke betragtes som et event, men som en strategisk platform”

– Mikkel Bendtsen, CEO, Geelmuyden Kiese Danmark.


Hvad kan GK hjælpe med?

GK har været på Folkemødet siden den spæde start. Vi ved, hvad der virker – og vi ved, at to kunder aldrig er ens eller har samme behov. Derfor skræddersyr vi hver enkelt kundes deltagelse, hvilket ofte betyder meget andet end blot klassiske debatter.

Alt efter jeres behov kan vi facilitere både skæve debatevents og seriøse, strategiske dialoger med jeres centrale stakeholders.

Vi kan både hjælpe jer, som er garvede Folkemøde-gængere og jer, der overvejer at dyppe tåen i Folkemøde-vandet for første gang. Mulighederne er mange og løsningerne her på siden er blot et udpluk af de services, vi kan levere.

Klassiske og nytænkende “debatter” på vores scener
Når vi siger “debat”, mener vi både den klassiske, solide og faglige debat – og morgendans og jeopardy. Som arrangør på GK’s scener kan du få hjælp fra start til slut, hvor vi sammen udvikler netop det debatkoncept, din virksomhed har brug for. Og er du allerede garvet inden for events og debat, kan vi overlade mere til dig – og i stedet bistå med praktik og afvikling til UG, så du kan koncentrere dig om indholdet.

Netværksarrangementer, der vil noget
Der bliver drukket mange kopper kaffe og kolde fadøl på Folkemødet, og der er mange interessante mennesker samlet ét sted. Vi hjælper dig med at etablere et netværksarrangement, der både sikrer de rette gæster på deltagerlisten og rykker på netop den dagsorden, der er vigtig for dig. Vi har afholdt alt fra morgenmadsarrangementer over smørrebrødsfrokoster til fredagsbarer med kolde drinks og øl fra hanen. Vi har faciliteter til både større arrangementer for op til 100 deltagere og mindre, lukkede kredse helt ned til fire personer.

Program
Udenom netværksarrangementer og debatter er det afgørende at bruge tiden på Folkemødet fornuftigt – for der er meget at hente og meget at nå. Vi hjælper jer med at skabe overblik over Folkemødeprogrammet og lægge et detaljeret program for jeres deltagelse. Vi følger også gerne med jer rundt, deler ud af Folkemøde-guldkorn og sørger personligt for, at I er det rette sted på det rette tidspunkt.

1:1-møder
Vi ved, at Folkemødet udgør en unik mulighed for at komme i dialog med nøgleinteressenter. Vi hjælper med at etablere lukkede møder og stiller private omgivelser til rådighed for de møder, der byder sig.

Pitch og synlighed
Har du et budskab og en dagsorden, der skal ud? Har du en CEO, der skal frem på forreste række? År efter år hjælper vi vores kunder med at deltage i netop de debatter på Folkemødets mange scener, hvor de har mest at byde ind med.

Ved Folkemødehuset På adressen Havnegade 24 finder i vores ene debatscene – en scene så central, at vores nabo er Folkemødehuset.

Facts om debatscenen på Havnegade 24

  • Central placering lige ved Folkemødehuset
  • Stort og rummeligt telt, 6×12 meter
  • Plads til ca. 100 gæster
  • Mulighed for en skræddersyet opsætning – fx egne dekorationer i og omkring teltet
  • Fuldt lyd- og teknisk setup
  • Stor sandsynlighed for mange forbipasserende hele dagen

På samme adresse ligger den hyggelige netværkshave “Oasen”, hvor vi lægger hus til at fra receptioner og frokostarrangementer til private talks.

Facts om netværkshaven “Oasen”

  • Afskærmet og privat i hyggelige omgivelser
  • Telt, loungeområde og højborde
  • Fuldt lyd- og teknisk setup
  • Bar med drinks, øl og softdrinks
  • Plads til 36 siddende gæster og op til 100 stående

Fleksibelt set up – Oasen kan beværte alt fra fester og frokoster til intime talks og lukkede debatter

Ved brandstationen200 meter oppe ad Havnegade holder vi til på den gamle Brandstation. Her lægger vi hus til store debatarrangementer på den livlige plads foran brandstationen, hvor Folkemødets gæster slår sig ned i det gode vejr – ofte med et læskende glas fra vores bar “Brandbilen”. Selve den unikke, gamle bygning danner indendøre rammer om private netværksarrangementer.

Facts om debatteltet på Brandstationen

  • Central placering, høj synlighed fra gaden
  • Stort og rummeligt telt, 6×12 meter
  • Plads til ca. 200 gæster på pladsen og i teltet
  • Udendørsareal på 600+ m², hvilket gør det til et hotspot for publikum
  • Mulighed for en skræddersyet opsætning – fx egne dekorationer i og omkring pladsen
  • Fuldt lyd- og teknisk setup
  • Stor sandsynlighed for mange forbipasserende hele dagen

Facts om netværk på Brandstationen

  • Afskærmet og privat indendørs venue
  • Bar med drinks, øl og softdrinks
  • Plads til 36 siddende gæster og op til 100 stående
  • Siddeområde og højborde
  • Højtalere og mikrofoner

Haven i Nørregade – i 2026 introducerede vi et nyt venue til GK’s Folkemøde-familie, nemlig “Haven” i Nørregade. “Haven” ligger centralt på Nørregade, men tilbagetrukket og privat fra Folkemødets trængsel. “Haven” danner ramme for de mindre netværksarrangementer, hvor det giver mening at samle en gruppe udvalgte gæster til frokost, eftermiddagsdrinks eller et mere formelt møde.

Facts om Haven

  • Afskærmet og privat i hyggelige omgivelser
  • Telt og loungeområde
  • Plads til 16 siddende gæster og op til 35 stående
  • Bar med drinks, øl og softdrinks

Skal du med GK på Folkemødet?

Vi byder altid på en uforpligtende kop kaffe og en snak om, hvad Folkemødet kan være for jer. Kontakt os for at høre mere om de mange muligheder.

Stine Wind

Direktør for Finans, Public Affairs

Marie Beier

Konsulent

Geelmuyden Kiese er en del af Paritee.

Paritee er en international koalition af førende bureauer. Vi forener det bedste fra to verdener: uafhængige bureauers smidighed og lokale indsigt med den strategiske styrke og globale rækkevidde, som et stort netværk giver – altid tilpasset jeres behov.
www.paritee.com