Tilbage

MakerDAO

Danske blockchain specialister blev mainstream

Med åben, effektiv og letforståelig kommunikation er det lykkedes at gøre den danske kryptovalutavirksomhed MakerDAO til en ledende aktør inden for blockchain og kryptovaluta og give ledelsen en stemme i den offentlige debat.

Udfordringen

Kursudsving og spekulative investeringer har gjort mange usikre og kritiske overfor kryptovaluta. Det vil danske MakerDAO lave om på via deres stabile kryptovaluta, Dai, hvor kursen er låst fast til dollaren, og samtidig vil de skabe tillid til både de digitale valutaer og den bagvedliggende blockchain-teknologi.

Strategi og eksekvering

På baggrund af en interessentanalyse udviklede vi en PR- og kommunikationsstrategi, som skulle gøre MakerDAO til en ledende aktør indenfor blockchain og kryptovaluta. MakerDAO ønskede at opnå en ekspertposition og blive anerkendt som en blockchain- frontløber med kernesunde danske værdier og med ønsket om at engagere sig i samfundet, forskning og erhvervslivet.

Resultater

MakerDAO og medstifteren Rune Christensen fik gentagende omtale i både erhvervsmedier som Børsen og Jyllands-Posten Finans og en række fagmedier, der dækker fintech og IT. Det var både omtale af MakerDAO, kapitaltilførsel fra investorer, produkter og personportrætter. Partnerskaber med virksomheder, der nu benytter MakerDAO’s teknologi eller kryptovaluta, er også blevet omtalt.

Ydelser

  • Corporate Reputation
  • Finansiel kommunikation og Investor Relations

Kontakt os

Vil du høre mere om vores arbejde med corporate kommunikation?

I mere end 30 år har vi hjulpet danske og internationale virksomheder med at udvikle og styrke deres omdømme i Skandinavien.

Tag fat i os for en uforpligtende snak eller tilbud, og få vores bud på, hvordan vi kan hjælpe dig.