Nyhed

september 26, 2024

6. SMALLTALK OM MENTAL SUNDHED I SAMARBEJDE MED DET KGL. AKADEMI

Onsdag nåede vi til nummer 6 i rækken af Smalltalks med GK partner og Kreativ direktør Hanne Schmidt og Anders Thulin fra Det Kongelige Akademi som værter.

Overskriften er som altid “Kreativitet og design, der skaber samfundsændringer”, og denne gang handlede det om vores mentale sundhed.

Der var som altid fire skarpe oplægsholdere, som angreb emnet fra hver sin inspirerende vinkel:

Dorthe Duvander, tværgående DR-producent, fortalte om at sætte gang i en samtale om unges trivsel, som unge har lyst til at være en del af.

Forskere ved Det kongelig Akademi Silje Kamille Friis og Annegrete Mølhave delte deres projekt ”Kunsten at trives” der handler om naturbaserede metoder til at fremme trivsel og kreativitet.

Sara Wikberg, COO i Geelmuyden Kiese Sverige, fortalte om kampagnearbejdet for den svenske bankkoncern NOBA Bank Group, hvor man undersøger, hvordan privatøkonomi kan påvirke vores mentale sundhed.

Afslutningsvis fortalte stifter af ”Fucking Flink” Lars AP, hvordan bevægelsen gennem årene har skabt opmærksomhed om de positive effekter af at være flink.

På den måde startede dagen godt i et fuldt hus på havnekanten, og vi siger tak, for gode og inspirerende oplæg og til dem, der mødte op.

Hvis du er interesseret i at høre mere om de næste Smalltalks – eller komme med ideer og input – så tag fat i Kreativ direktør Hanne Schmidt på Hanne.schmidt@gknordic.com