Nyhed
september 25, 2023Geelmuyden Kiese får ny direktør for corporate og finansiel kommunikation
Geelmuyden Kiese får ny direktør for corporate og finansiel kommunikation. Anders Ebdrup har efter seks år hos Geelmuyden Kiese, hvor han de sidste to år har haft ansvar for finansiel og corporate kommunikation indenfor finanssektoren, nu også ansvaret for corporate kommunikation på tværs af Geelmuyden Kieses fokussektorer.
Anders Ebdrup er ny direktør for corporate og finansiel kommunikation i Geelmuyden Kiese. Anders Ebdrup har de sidste to år været leder hos Geelmuyden Kieses, og bliver nu leder for et større team på samlet set 13 medarbejdere, der især rådgiver virksomheder og organisationer, særligt indenfor energi, finans, tech & tele, life science, transport og industri.
Ifølge CEO og partner, Mikkel Salgaard Bendtsen, har Anders Ebdrup været stærkt medvirkende til, at Geelmuyden Kiese i de seneste år har opbygget et stærkt område for corporate kommunikation til den finansielle sektor, som også fremover bliver en af hjørnestenene hos Geelmuyden Kiese.
– Først og fremmest har Anders gennem de sidste år vist, at han ikke alene er en dygtig rådgiver, men også en utrolig dygtig leder. Nu får Anders til opgave også at udvikle og lede det samlede corporate-område og yderligere styrke personaleledelsen, der er en prioritet i GK, siger Mikkel Salgaard Bendtsen.
Anders Ebdrup har arbejdet med kommunikationsrådgivning de sidste 12 år, heraf seks år hos Geelmuyden Kiese. Han startede i 2017, og har siden rådgivet nogle af de største og mest innovative globale og danske virksomheder om alt fra strategisk kommunikation og positionering, issues management, finansiel kommunikation og PR.
– Vi har i en årrække arbejdet målrettet med rådgivning af vores kunder med udgangspunkt i en solid forretningsindsigt og de særlige dynamikker, deres sektorer er underlagt. Det ser jeg frem til at udvikle yderligere i den nye konstellation med endnu flere kompetente mennesker, der hver især kan bidrage med viden om flere forskellige sektorer, siger Anders Ebdrup, direktør for corporate og finansiel kommunikation.
Udnævnelsen af Anders Ebdrup som ny direktør er med virkning fra 1. september 2023.
Om Geelmuyden Kiese
Geelmuyden Kiese er et af Skandinaviens største kommunikationsbureauer med mere end 130 ansatte og med kontorer i København, Oslo og Stockholm.