Artikel
juli 19, 2024Kommunikationschefens 10 typisk overvejelser om AI
Kommunikationsafdelingen er ofte et naturligt sted at starte med AI-implementering i en virksomhed eller organisation. Beslutningen om at integrere AI er dog kompleks og mangesidet og kræver omhyggelig overvejelse fra forskellige vinkler.
Vi har samlet 10 typiske overvejelser, som vi oplever fylder en del hos kommunikationscheferne:
- Hvilke specifikke opgaver i vores afdeling kan AI håndtere mere effektivt end mennesker?
- Hvordan har teamet det med at inkorporere AI i deres daglige opgaver?
- Tør vi stole på AI til visse opgaver?
- Hvad er de potentielle risici eller ulemper ved at bruge AI i afdelingen?
- Hvordan kan vi sikre, at AI-implementeringen ikke går ud over kvaliteten af vores kommunikations- og PR-indsatser?
- Hvad er de potentielle tidsbesparende fordele ved at bruge AI til rutineopgaver i vores afdeling?
- Hvordan kan AI hjælpe os med at opnå bedre resultater i vores strategiske kommunikation og kampagnestyring?
- Hvilke nye muligheder kan AI skabe for vores team, så de kan fokusere på mere strategiske og kreative opgaver?
- Hvilke processer og politikker skal være på plads for at integrere AI i vores afdelings arbejdsgange?
- Hvordan vil vi måle succesen og effektiviteten af AI-implementeringen i forhold til at frigøre tid for vores team?
Vores anbefaling: Lav en AI-strategi… eller i hvert fald en plan for AI!
Udviklingen af en strategi og en detaljeret plan for, hvorfor, hvor og hvordan man kan udnytte AI inden for kommunikation og marketing, både på kort og lang sigt, er afgørende.
Vi tror på, at for virkelig at udnytte potentialet ved AI inden for kommunikation og marketing kræver det en strategisk tilgang, der er skræddersyet til kommunikations- og marketingafdelingens unikke behov og udfordringer. Det er essentielt at få afdækket de potentielle påvirkninger, som generativ AI kan have på din virksomhed og afdeling.
En strategi sætter en klar retning og hjælper dig med at definere en fremtidig ”dagligdag med AI”, udarbejde AI-politikker, lave den rigtige opkvalificering og forstå de nødvendige økonomiske investeringer og naturligvis potentialet og værdien af AI-støttet kommunikation.
Vores AI Adaptation Strategy Framework er specielt skræddersyet til at give kommunikations- og marketingafdelinger mulighed for at udnytte styrken ved AI, optimere driften og forstærke deres effekt. Hvis du har lyst til at høre mere om det, så ring eller skriv til mig.