Analysen er skrevet af Paal Frisvold, Partner og daglig leder af Geelmuyden Kieses kontor i Bruxelles
Torsdag afgør briterne, om de skal forblive medlem af EU. Brexit-afstemningen er dramatisk og spændende. EU’s indre marked er indiskutabelt en økonomisk succes. Rent politisk her unionen dog længere til samme succes. De britiske medier forudser en historisk høj valgdeltagelse på over 80 procent. Udfaldet af afstemningen er selvfølgelig uvist, men jeg tror, at det ender med, at de forbliver i EU-samarbejdet.

Dagligt er aviser, tv og sociale medier stopfyldte med skrækhistorier fra begge sider. Sky News-stjernen Samantha Simmonds fortalte for nylig om briternes ’kolde borgerkrig’, hvilket dækker over, at det vrimler med trusler og hypoteser fra begge lejre. Set fra ’Remain’-sidens perspektiv vil et Brexit tilsyneladende resultere i en 3. verdenskrig, økonomisk krise og nedsættelser af pensioner. ’Leave’-tilhængerne sætter omvendt lighedstegn mellem EU og Hitler, medlemskab af unionen samt masseindvandring. Det intellektuelle vidensniveau kunne nok have været højere. Eksempelvis googler mange briter stadig oftere spørgsmål som ”What is Brexit?” og sågar ”What is the EU?”. Således kan en given stemningsbølge afgøre et vigtigt valg. Melder Storbritannien sig ud, er det svært at forestille sig, at man kan melde sig ind igen på et senere tidspunkt.

– Briterne googler stadig oftere ”What is Brexit?”, men også ”What is the EU?”

Et Brexit vil medføre intense forhandlinger om fortsat ligeværdig adgang til EU’s indre marked for britiske varer og tjenesteydelser. At få kabalen til at gå op er lettere sagt end gjort. Handlen flyder frit og effektivt på tværs af landegrænserne, fordi EU-landene har indført lige konkurrenceregler og fjernet de gamle toldsatser og tekniske barrierer. Det vil tage mindst to år, før en britisk aftale vil komme i stand på alle EU’s 35 områder. Storbritannien og EU vil blive tvunget til at forhandle om alt fra køb og salg af forsvarsmateriel, biler, regler for banker, offentlige indkøb, udbud for arkitekter, rammevilkår for landbruget og handelsaftaler med omverdenen. Samtidig vil EU-samarbejdet forsætte med at udvikle sig i takt med teknologien og samfundet, og eventuelt nye aftaler vil hurtigt blive forældet. For at kunne følge med udviklingen må Storbritannien i så fald stille sig bag Schweitz i køen eller slutte sig til os andre i EØS-aftalen.
Hvis Storbritannien stemmer sig ud af samarbejdet, vil alles øjne rettes mod næste EU-topmøde i Bruxelles. Hvad siger Ungarn, Tjekkiet og Polen – eller sågar Danmark? Angela Merkel og Francois Holland vil sandsynligvis genvælge EU’s højtstående repræsentant på udenrigsområdet, Frederica Mogherini, som for nylig udtalte, at ”I dagens ustabile verden er der mere brug for EU end nogensinde før”. Hvis de andre statsledere rundt om bordet vender tomlen opad, kan de 27 EU-lande indlede et tættere samarbejde på politikområder, som briterne indtil nu effektivt har blokeret: banker og finans, skat, forsvar og udenrigs-, asyl og migration, luftforurening, arbejdstagerettigheder samt sundhed, for blot at nævne nogle områder.
Mens den tidligere borgmester i London, Boris Johnson, på Leave-siden skræmmer med invasion af 80 millioner tyrkere, hvis ikke briterne melder sig ud, så har statsminister Cameron på Remain-siden fokuseret stort på økonomi. Ifølge den britiske finansminister, George Osborne, vil landets BNP reduceres med seks procent, hvis det bliver til en britisk udmeldelse.
Uanset hvad, har økonomiske argumenter aldrig gjort noget nævneværdigt indtryk i den skandinaviske EU-debat. Jeg tror, at det gør større indtryk i den britiske. Briterne er mere pragmatiske end os. Derfor tror jeg, at briterne takker ja til fortsat medlemskab, når de går i stemmeboksen i morgen.