Kirkeministeriet: Folkekirken er arbejdsplads for mange forskellige mennesker

De fleste danskere kender kun Søndagskirken, og folkekirken opfattes ikke som en arbejdsplads for personer uden teologisk eller musikalsk baggrund. Derfor ønskede Kirkeministeriet at øge kendskabet til folkekirken som en mangfoldig arbejdsplads med jobmuligheder for mennesker med meget forskellig uddannelses- og erfaringsbaggrund.

Under kampagnetemaet ’En arbejdsplads helt nede på jorden’ beskrives, hvordan folkekirken på mange måder er en helt almindelig arbejdsplads med mange af de ingredienser, vi kender fra andre arbejdspladser, og samtidig fortælles historien om en helt særlig arbejdsplads for mennesker, der ønsker et arbejde med lidt mere mening.

I en række film fortæller medarbejdere fra folkekirken om deres arbejde, om hverdagen, om kollegerne og de tanker, de gør sig om den kristne tro, om arbejdslivet og livet i det hele taget.

Kampagnen blev i den første fase afviklet over en måned – primært på sociale medier. Dertil bestod kampagnen af et samarbejde med de lokale kirker, som integrerede kampagnens generelle budskaber via egne kanaler.

  • 1,5 mio. visninger på Facebook
  • 5700 engagements
  • 4500 kliks til folkekirken.dk