Når man skærer ind til benet, handler politik om kampen om magten til at fordele samfundets ressourcer. Hvem skal have mere af den fælles kage, og hvem skal have mindre. Alligevel er det ugleset, når kommuner går ”all in” og henter ekstern rådgivning for bedre at kunne tiltrække statslige arbejdspladser. GK’s direktør for Public Affairs, Benny Damsgaard, giver her et indspark i en lille del af debatten om udflytning af statslige arbejdspladser.

Der er normalt ingen, der løfter et øjenbryn, når Folketingets partier kæmper hårdt om at få gennemført mærkesager i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Og der er heller ingen, der protesterer, når kommunerne og regionerne kæmper med den siddende regering om størrelsen på den kommunale økonomi. Eller når kommunerne nord for København klager over den kommunale udligningsordning.

Man skulle derfor også tro, at det var helt inden for skiven, når landets kommuner kæmper hårdt for at få tilført statslige arbejdspladser. En kamp nogle kommuner har valgt at føre med hjælp fra eksterne specialister, som kan bistå dem med at skærpe argumenter og bore Slotsholmens kringelkroge ud. Her stopper forståelsen dog – i hvert fald hos medierne og hos en række universitetseksperter. I stedet er kommuners brug af eksterne eksperter nu spild af skattekroner.

Til sammenligning er det for virksomheder helt i orden at købe specialistrådgivning om alt fra HR, juridisk hjælp og revision til kommunikation og sågar også public affairs. Alle ved og accepterer – inklusive medier og universitetseksperter – at det for langt de fleste organisationer er mest effektivt at købe sig til specialisthjælp, når behovet er der, end at have alle former for specialister fastansat.

Men hvorfor gælder der andre standarder for kommuner? Hvorfor ’må’ kommuner ikke købe ekstern hjælp til lige netop denne type opgave? Kommunerne køber sig trods alt løbende hjælp fra alt fra advokater og arkitekter til IT. Jeg tror, at en del af forklaringen ligger i manglende viden om, hvor langt der egentlig er fra den gennemsnitlige kommune og til spillet på Christiansborg.

Det er ikke en kommunal kerneopgave at være dybt inde i beslutningsgangene i regeringen, vide hvilke embedsmænd der sidder med en bestemt sag eller hvilke argumenter, der bider på de afgørende mandater i en bestemt sag. Den indsigt kræver, at man har været inde i beslutningsrummene på Slotsholmen og har et opdateret netværk på plads, og det er derfor nogen kommuner bruger eksterne rådgivere. For at komme dybere og skarpere ind, end de ellers ville være kommet. Og det er helt legitimt.