Efter hvert folketingsvalg siden 1975 er det blevet tradition, at dygtige valgforskere udgiver den store valganalyse. Baseret på registerdata samt omfattende kvalitative og kvantitative kilder, afdækker de ikke kun valgresultatet, men også betydningsfulde tendenser i det danske samfund. I sidste måned udkom Kasper Møller Hansen og Rune Stubager med Partiledernes kamp om midten, der fortæller om folketingsvalget i 2022. 

Som samfundsbureau er det en integreret del af vores DNA at forstå og følge udviklingen i det danske samfund, så vi altid er på forkant med den seneste viden og udvikling. Derfor følger vi særligt nøje med, når to af landets førende eksperter deler deres indsigter.

Læs med her, hvor vi kort opsummerer de fem vigtigste tendenser – og hvad det betyder for dig, der arbejder med holdningsændrende kommunikation og kampagner. 

1. Demokratisk A- og B-hold. Der bliver længere mellem de grupper, der deltager i samfundsdebatten og demokratiet, og dem, der ikke gør¹

Valganalysen indikerer en stigende kløft mellem dem, der deltager aktivt i demokratiet, og dem, der ikke gør. Ældre kvinder med en lang videregående uddannelse og samlever stemmer i høj grad, mens unge mænd med anden etnisk baggrund og uden job ofte holder sig væk fra stemmeurnerne. Dette påvirker ikke kun valgdeltagelsen, men det peger også på, at visse grupper i højere grad orienterer sig mod og deltager i samfundsdebatten end andre.

Når vi har til hensigt at flytte samfundsdebatten med en kampagne, er det derfor afgørende at have for øje, hvem det egentlig er, vi ønsker at påvirke. Henvender vi os til det demokratiske A-hold, som generelt er bredt orienterede og ser sig selv som aktive deltagere i samfundsdebatten?  Eller skal vi rette vores opmærksomhed mod dem, der typisk ignorerer holdningsskabende kommunikation ved første øjekast? 

2. By-land polarisering. Alle har sympati med arbejderen på landet, men dem på landet har begrænset sympati for dem i byen²

Kort og godt har alle sympati med arbejderklassen, som er bosiddende uden for de store byer. Så man kan roligt lave kampagner og politiske udmeldinger, der stiller denne gruppe i et godt lys – eller har til hensigt at hjælpe dem. Det er – ikke overraskende – kun dem fra den øvre middelklasse, der har rigtig sympati med den øvre middelklasse. Ligesom det kun er folk fra de store byer, der har sympati med folk fra de store byer. Man bør derfor være bevidst om, at den brede danske befolkning grundlæggende ikke køber et kampagnebudskab, der sætter den øvre middelklasse eller storbyboeren i offerrollen.

Det mest interessante er dog, at personer, der bor uden for de store byer, udviser markant mindre sympati for storbyboere sammenlignet med resten af befolkningen. Det indikerer, at kampagner, som fokuserer på udfordringerne ved at bo i storbyerne og ønsker at forbedre livskvaliteten der, potentielt kan virke frastødende for en betydelig del af danskerne uden for de store byer. 

3. Polarisering mellem generationer. Ældre og yngre har en gensidig polarisering og lav grad af sympati for hinanden³

I mange henseender opfatter vi både den ældre og den yngre del af befolkningen som nogle relativt homogene grupper med modsatrettede interesser. Det, som de dog virker til at være enige om, er en lav grad af sympati for hinanden.

Det betyder, at det kan være udfordrende at inkludere begge grupper i sin kommunikation. Vi ved i forvejen, at grupperne sjældent er til stede på de samme platforme eller deler de samme interesser, hvilket kanalmæssigt gør det muligt at henvende sig til hhv. den ene eller den anden gruppe. Dog bør man stadig være opmærksom på, at begge grupper i et vist omfang må forventes at tage afstand fra politiske forslag og kampagner, som tilsyneladende favoriserer den ene gruppe eller fremstiller den anden gruppe i offerrollen.

4. Slet ikke så woke… Flertallet af danskerne er ikke woke og hælder til den identitetspolitiske højreside⁴

Man kan – særligt når man arbejder i bureaubranchen – have en tendens til at tro, at hele Danmark er lige så woke som os. Men valganalysen viser derimod, at flertallet af danskerne ikke rigtig er med på woke-bølgen i noget videre omfang. Tværtimod hælder størstedelen af befolkningen til den identitetspolitiske højreside.

Så selvfølgelig er der yngre kvinder, bosiddende i de større byer, der er helt med på #MeToo og kønsneutral tiltale i alle offentlige henvendelser. Men når vi skal kommunikere uden for storbyens boble, så er det værd at have for øje, at de fleste egentlig tænker, at de fleste identitetspolitiske forslag går lidt for vidt, og at de derimod trives ganske godt i det nuværende Danmark.

5. Respekt for forskellighed. Vi har en lav grad af foragt for dem, der stemmer noget andet end os selv⁵

I Danmark kan vi grundlæggende set godt lide hinanden. Selvom vores nabo har en anden politisk overbevisning end os, drikker vi gerne en øl over hækken. Ligesom vores børn gerne må gifte sig med en fra den anden politiske blok. Valganalysen viser, at den såkaldte affektive polarisering generelt er lav.

Så når vi i den amerikanske valgkamp i høj grad ser kampagner og retorik, der udstiller det andet partis vælgere, spiller det på den høje affektive polarisering i USA. Vi bekræfter, at du hører til i vores partiblok, ved at minde dig om, hvor onde og uansvarlige de andre er. Men – blandt andet fordi, at danskerne generelt tror, at andre godt kan se de gode værdier hos deres eget parti – er vi mindre tilbøjelige til at tænke grimt om dem, der stemmer noget andet end os.

Selvfølgelig medmindre du er radikal – så har du lidt svært ved alle andre partier.

1. Møller Hansen, K. (2024). Valgdeltagelse – den stigende ulighed. In: Møller Hansen, K. & Stubager, R. (eds.)  ↩︎
2. Dausgaard, C. H. & Stubager, R. (2024). Vælgernes sympatier med sociale grupper. In: Møller Hansen, K. & Stubager, R. (eds.) Partiledernes kamp om Midten – Folketingsvalget 2022. Kap. 8. København: Djøf Forlag ↩︎
3. Dausgaard, C. H. & Stubager, R. (2024). Vælgernes sympatier med sociale grupper. In: Møller Hansen, K. & Stubager, R. (eds.) Partiledernes kamp om Midten – Folketingsvalget 2022. Kap. 8. København: Djøf Forlag ↩︎
4. Stubager, R., Hjort, F. & Shamshiri-Petersen, D. (2024). Wokeisme og identitetspolitiske holdninger. In: Møller Hansen, K. & Stubager, R. (eds.) Partiledernes kamp om Midten – Folketingsvalget 2022. Kap. 15. København: Djøf Forlag. ↩︎
5. Møller Hansen, K., Hjort, F. & Pedersen, R.T. (2024). Affektiv polarisering – politisk modvilje. In: Møller Hansen, K. & Stubager, R. (eds.) Partiledernes kamp om Midten – Folketingsvalget 2022. Kap. 5. København: Djøf Forlag. ↩︎