Nyhed

maj 1, 2024

Geelmuyden Kiese byder velkommen til to nye kolleger

Geelmuyden Kiese ansætter pr 1. maj to dygtige kommunikationsrådgivere til hhv. Team Digital og Team Public Affairs (Energi). 

Viktor Sivert tiltræder som digital konsulent 

Viktor Sivert er ansat i rollen som digital konsulent med fokus på paid-social og social media-strategier. Viktor bringer en omfattende erfaring med sig fra tidligere ansættelser både på bureau- og kundesiden. Hos GK bliver Viktor ansvarlig for at rådgive og optimere sociale mediekampagner for vores kunder samt spille en central rolle i udviklingen af omfattende digitale kampagneplaner og influencer marketing strategier. 

Lukas Ramsøe starter som rådgiver Public Affairs (Energi) 

Lukas Ramsøe er ansat som ny rådgiver inden for energiområdet i GK’s Public Affairs team. Med en Master i Political Communication & Management fra CBS og en baggrund som project manager i CIP Fonden samt tidligere erfaring som klima- og energipolitisk rådgiver for Venstres Folketingsgruppe, er Lukas velrustet til at tage sig af GK’s mange energikunder.