Nyhed

maj 24, 2022

Geelmuyden Kiese lander rekordresultat for tredje år i træk

Nye medarbejdere, ejere og ikke mindst kunder har bidraget til at sikre Geelmuyden Kiese endnu et rekordresultat. Med en stigning i resultatet på over 20 procent siden 2020, taler regnskabet for sig selv, og væksten i både økonomi og kompetencer er ikke til at overse.

Efter rekordår i både 2019 og 2020 – og trods pandemi og usikkerhed i 2020 – var barren sat højt, hvis det skulle lykkes Geelmuyden Kiese at levere endnu et rekordresultat for 2021. Men det hastigt voksende bureau formåede at opnå netop dette.

Med en nettoomsætning på 54 millioner kroner og et resultat efter skat på lidt over 4,5 millioner kroner, er regnskabet for dette år ikke blot særdeles højt, det er også væsentligt bedre end det ellers rekordsættende resultatet året forinden.

”Væksten på både top- og bundlinje i 2021 er særdeles tilfredsstillende og ikke mindst et resultat af vores investeringer i flere kompetente medarbejderes og øget specialisering i kommunikation inden for efterspurgte sektorer. Vi er imponerede og stolte af den holdindsats, vi igen i år har leveret for at styrke og udvikle vores kunder og os selv,” fortæller Managing Partner, Karne Lykkebo.

Samfundsbureau i vækst

Begejstringen over hele linjen er til at forstå, når man dykker ned i tallene for 2021-regnskabet. Årets resultat sætter nemlig ikke blot rekord, men viser også en stigning på hele 21 procent fra 2020. En vækst, som blandt andet er opnået gennem udvidelse af forretningens kernekompetencer.

”2021 har vist, at et samfundsbureau som vores har en helt særlig berettigelse i forhold til at etablere de punkter, hvor virksomheders og samfundets interesser mødes. Vi har i 2021 oplevet øget interesse for vores ydelser fra særligt energisektoren, den finansielle sektor og life-science sektoren. Områder vi har opbygget stærke kompetencer inden for – særligt gennem vores public affairs specialister,” fortsætter Karne Lykkebo.

Netop public affairs er en hjørnesten for Geelmuyden Kiese og et område, der under ledelse af Rasmus Winther, er vækstet markant de seneste år. Geelmuyden Kiese har derfor i januar 2022 udvidet Partnerskabet med Rasmus Winther, som nyeste partner i Geelmuyden Kiese Gruppen.

Stor anerkendelse af bæredygtighedskompetencer

Rådgivning i forhold til strategi og kommunikation indenfor bæredygtighed er ligeledes en af Geelmuyden Kieses kernekompetencer – og en ekspertise, der blev særligt anerkendt i 2021.

”Bæredygtighed er et område i markant vækst og har været det de seneste par år, hvorfor vi løbende har opbygget en dyb erfaring med dette område på tværs af markeder. Derfor er vi også særligt stolte af at være de første modtagere af den nyindstiftede bæredygtighedspris ved årets Rambuk uddeling,” fortæller Karne Lykkebo.

Nyt ejerskab og lovende udsigter for 2022

2021 bød også på nyt ejerskab af Geelmuyden Kiese Gruppen, der ejer Geelmuyden Kiese Danmark. Virksomheden Paritee har opkøbt majoriteten i selskabet fra stifter Hans Geelmuyden. Bag Paritee står flere af Skandinaviens mest erfarne folk indenfor opstart og drift af kommunikationsbureauer. Bl.a. stifteren af et af Sveriges mest prisvindende kommunikationsbureauer, Prime, og tidligere EMEA COO for Weber Shandwick, Jonas Palmquist og Lars Erik Grønntun, tidligere global chef for Hill & Knowlton.

”Vi er meget tilfredse med det nye ejerskab, som vil tilføje en række unikke, globale kompetencer til Geelmuyden Kiese, både i Skandinavien og Danmark. Det værende både kommercielt og kompetencemæssigt. Så med de nye ejere og vores stærke resultat for 2021, har vi høje forventninger til 2022 om at byde på markant vækst endnu engang,” forudser Karne Lykkebo.

Nøgletal for Geelmuyden Kiese Danmark 2021

  • Nettoomsætning: 54.115.590 DKK
  • Årets resultat: 4.674.188 DKK
  • Bruttoavance: 43.485.000 DKK
  • Bruttoavance pr. medarbejder: 1.288.000 DKK
  • Lønprocent: 68 %