Nyhed

maj 23, 2023

Geelmuyden Kiese scorer topkarakterer i ny markedsanalyse

For andet år i streg har MyImage offentliggjort en analyse af kommunikationsbureauerne i Danmark baseret på svar fra beslutningstagere. I årets udgave er vi hos Geelmuyden Kiese én af højdespringerne og scorer i undersøgelsen højest, når det kommer til bureauernes faglige kompetencer.

MyImage Kommunikation har igen i år udgivet en analyse, der undersøger positioneringen af kommunikationsbureauerne i Danmark. Analysen undersøger bureauernes kvaliteter på baggrund af svar fra 740 beslutningstagere på spørgsmål, som omhandler bureauernes brand strength og brand position.

På flere parametre scorer vi hos Geelmuyden Kiese højt i årets undersøgelse.

Blandt respondenter, som kender bureauerne indgående, godt eller lidt scorer Geelmuyden Kiese højest i kategorien ”faglig dygtighed” under det overordnede tema Brand Position. Derudover er Geelmuyden Kiese det bureau, som sammenlignet med sidste år, har taget det næststørste spring opad i undersøgelsens Brand Power Index, som bygger på parametre som kendskab og lysten til at invitere bureauet til pitch. Endelig er Geelmuyden Kiese nummer tre i kategorien om kundetilfredshed, hvor resultaterne bygger udelukkende på svar fra bureauernes nuværende kunder.

Resultaterne i årets undersøgelse vækker glæde på kontoret i Jorcks Passage.   

”Jeg synes, at det er et skulderklap at se, at vi scorer højest, når det kommer til faglig dygtighed, og at vi som stort bureau er med i toppen, når det kommer til kundetilfredshed.
Er der to kategorier, som vi gerne vil toppe, så er det selvfølgelig, at vi er fagligt stærke, og at vores kunder er tilfredse med vores arbejde. Generelt er det fedt at se, at vores udvikling afspejler sig i en undersøgelse som denne. Derfor ønsker vi dog stadig at udvikle os og arbejder målrettet på at levere den bedst mulige rådgivning til vores kunder hver dag,” siger Mikkel Salgaard Bendtsen, CEO hos Geelmuyden Kiese Danmark. I alt har 19 bureauer deltaget i undersøgelsen, og de 740 adspurgte er personer i virksomheder med 20+ ansatte, der har indflydelse på valg af kommunikationsbureauer og køb af kommunikationsydelser som f.eks. strategi, analyse, public affairs, ledelsesrådgivning og kampagner.

Læs mere om undersøgelsen via bureaubiz her: https://bureaubiz.dk/ny-imagekonge-i-taet-opgoer-blandt-kommunikationsbureauer/