Nyhed

april 8, 2024

GK inviterer til den 5. Smalltalk i samarbejde med Det Kgl. Akademi

Den 30. April inviterer vi til Smalltalk #05, og denne gang handler det om den grønne omstilling, og den brydning, der kan være, når funktion og æstetik skal gå op i en højere enhed. 

Vi ønsker os allesammen vedvarende energi og klimasikring, men kan vi leve med udsigten til vindmøller og solcelleanlæg? Og kan vi tillade os at stille krav til de designløsninger, der indgår i den grønne omstilling, og hvilken rolle kan kommunikation, borgerinvolvering og kampagne spille? Vi har igen fire spændende oplægsholdere, til at inspirere og gøre os klogere:

Andel – Marketing Direktør Rikke Harbo Trikker fortæller om en kampagne, der skulle udfordre NIMBY-effekten. De fleste i Danmark vil nemlig gerne have vedvarende energi, men vil bare ikke selv have udsigt til vindmøller fra deres baghave. Hvor stor var udfordringen – og hvad var løsningen?

Tegnestuen SLA, Strategy Director Mike Ameko Lippert fortæller om hvordan naturbaseret design kan skabe klimamæssig, social, økonomisk og æstetisk værdi – og om hvorfor naturfølelsen er afgørende for at skabe transformative forandringer.

Ida Engholm ph.d. professor ved Det Kongelige Akademi, Verdens klimakrise kræver ny planetær designtænkning. Ida Engholm argumenterer for, at hvis design er en del af problemet, kan det også være

Clever, CXO- Mette Nøhr fortæller om tankerne bag designet af de nye lynladestationer. Kan vi både forlange funktion og smukke oplevelser – og lade æstetik, design, naturen og teknik gå op i en højere enhed?

Se programmet og meld dig til her