Nyhed

februar 10, 2023

GK med seks nomineringer i SABRE Awards 2023

Geelmuyden Kiese er blandt de nominerede til årets SABRE Awards EMEA. På det danske kontor er GK nomineret i kategorien Word of Mouth for indsatsen i forbindelse med lanceringen af hummels landsholdstrøjer, hvor særligt den sorte var et kritisk symbol på Qatars forhold til menneskerettigheder.

– Det er en stor ære at være nomineret. Sammen med hummel og Envision fik vi skabt en kampagne om et vigtigt budskab, der gik verden rundt, og det er vi selvfølgelig glade for at blive anerkendt for, siger Morten Crone Sejersbøl, direktør for Sport, Kultur og Underholdning.

I Norge er GK nomineret i hele fem kategorier: «Ikke forvent for mye av en vaffel» for Arbeidstilsynet, «Alle hadde hatt godt av en revisor iblant» for Revisorforeningen i Employer Branding, «Stories of Succession» for Yara International i Chemicals & Industrials, for Nimoklinikken og «Kvinner bare syter» i Healthcare Providers, samt med «Hellige Natt 2021» for Den norske kirke i kategorien Educational & Cultural Institutions.

Om Geelmuyden Kiese  

Geelmuyden Kiese er et af Skandinaviens største kommunikationsbureauer med mere end 130 ansatte og med kontorer i København, Oslo og Stockholm.