Det lader til, at Bureaubiz med sin undersøgelse af kvinder i den danske bureaubranche har været så forhippet på at få et bestemt resultat ud af en spørgeskemaundersøgelse, at de har glemt at forholde sig kritisk til, hvad den egentlig kan sige noget om. Det er en skam, for det er en vigtig debat, som vi risikerer at tage på et skævt grundlag.

Bureaubiz offentliggjorde 11. september en artikel med resultaterne på deres egen undersøgelse af kvinders vilkår i den danske bureaubranche. Her viser billedet tydeligt, at kvinderne er udfordret af mændene – til gengæld kan man stille spørgsmålstegn ved selve grundlaget for artiklen.

Selvom en fin disclaimer understreger, at den udførte undersøgelse ikke skal anses for at være lige så valid som en “normal” survey, er det dog netop sådan, den behandles. Undervejs i artiklen refereres der til svar på de konkrete spørgsmål i undersøgelsen, og andelene gengives endda med to decimaler, hvilket indikerer, at undersøgelsen har en noget større nøjagtighed, end tilfældet er med godt 500 respondenter.

Men selve grundlaget for overhovedet at tage undersøgelsen alvorligt bør også anfægtes:

Dårlig indsamlingsmetode
Artiklen har fokus på bureaubranchen som værende domineret af mænd. Er det tilfældet, bør der også være flere end 16,5 pct. af svarene om kvinders vilkår i branchen, som er afgivet af mænd. Her er altså en væsentlig skævhed, som rejser alvorlige spørgsmål ved validiteten.

Denne skævhed i dataen kan hænge sammen med selve indsamlingsmetoden. Alle har kunnet deltage i undersøgelsen, og noget kan tyde på, at det fortrinsvist har været kvinder, som har synes, det har været interessant at forholde sig til emnet. Men at gøre dataindsamlingen åben og anonym gør samtidig, at man ingen kontrol har over processen. Er der særlige politiske interessegrupper, som har stærke holdninger til kvinders forhold i bureaubranchen, er der ikke noget, som afholder dem fra at deltage i undersøgelsen, selvom de ikke selv er en del af bureaubranchen. Vi risikerer altså, at undersøgelsen hijackes.

En brugbar survey ville baseres på en styret dataindsamling, hvor man er sikker på, at de, der besvarer spørgeskemaet, er relevante – ligesom eksempelvis belønninger vil kunne få flere end kun dem, som går meget aktivt op i emnet, til at deltage.

Herudover er spørgsmålene ikke formuleret balanceret. De afdækker alle tesen om, at mænd er bedre stillede end kvinder. En mere neutral måde at gå til det ville være åbent at spørge, om der er forskel på mænds og kvinders vilkår. På den måde vil man ikke påvirke svarene med den forudindtagne bias i spørgsmålene.

Afsporer en vigtig debat
Med de åbenlyse metodiske svagheder i undersøgelsen er det svært at tage konklusionerne alvorligt – og den debat, som rejses på baggrund af undersøgelsen, tager sit afsæt helt skævt.

Så når vi løfter den metodiske pegefinger og ærgrer os over, at Bureaubiz maler fanden på væggen på baggrund af en noget tvivlsom undersøgelse, er det ikke for at lukke øjnene for, at debatten eksisterer, er relevant og er vigtig for et branchemedie som Bureaubiz at sætte fokus på. Men skal vi tage snakken, skal det være på et korrekt og oplyst grundlag og de rigtige præmisser.

For det er relevant at diskutere forskelle på kvinders og mænds ønsker til arbejdslivet i bureaubranchen. Hvad betyder familielivet for de ansatte i bureaubranchen? Er der noget, kvinder og mænd har fagligt bedre blik for hver især, og hvorfor er diversitet på et bureau fundamentalt for at kunne yde den bedste rådgivning?

Det er en vigtig debat, der er afgørende at kunne tale fordomsfrit, oplyst og nuanceret. Det bidrager Bureaubiz’ artikel desværre ikke til.