Intet er så godt til at skabe sammenhold som en ydre fjende. Så de indre magtkampe i partierne og mellem kommunerne i udligningsdebatten blev effektivt nedtonet på KL’s topmøde, hvor formanden stædigt fastholdt kommunernes fælles front mod regeringen suppleret med lidt opgavetyveri hos regionerne. Partner i Geelmuyden Kiese, Maria Steno, analyserer besøget på KL’s topmøde.

I både den officielle tale og aftenens skåltale dyrkede KL’s afgående formand, Martin Dam, en næsten rituel konflikt med regeringen uden ret meget substans. Begge taler var fyldt med godmodige drillerier og skarp satire vendt mod regeringen – men talen indeholdt reelt få politiske stridsspørgsmål. Det virkede næsten som om, at KL måtte anstrenge sig for at finde på noget at kritisere – og det er måske ikke så underligt i en tid, hvor regeringens dagsorden, bortset fra et omdiskuteret ghettoudspil, reelt er ved at være udtømt.

Den afgående KL-formand etablerede dygtigt kommunerne som den reelt eneste stabile politiske faktor i dansk politik. Og ironiserede over, at han selv havde været til hilse-på møde på Slotsholmen med en ny minister i gennemsnit en gang om måneden i hans tid som KL-formand. Martin Damm høstede sit største bifald blandt de delegerede på en bemærkning om, at mens ministrene kommer og går, sørger kommunerne for velfærd til borgerne og service til virksomhederne – hver dag.

Politisk tog KL-formanden fat i et par småsager om arbejdsdelingen inden for erhvervsfremmeområdet og sundhedsvæsenet – i begge tilfælde med ønsket om større kommunalt ansvar på bekostning af regionerne. Ligesom regeringen blev bedt om at lytte til kommunerne i spørgsmålet om håndteringen af ghettoudfordringerne og huske på deres egne løfter om regelforenkling. Alt i alt en noget tam omgang. Debatten om udligningsreformen blev derimod omhyggeligt sparket til hjørne ved at konstatere den interne uenighed, og så ventede alle spændt på formandens udlægning af den aktuelle konflikt med lønmodtagerne.

Til skuffelse for især mange journalister blev lockouten imidlertid kun nævnt som et nødvendigt onde, som forhåbentlig ville være uaktuelt efter fornyede forhandlingerne mellem parterne. ”Ingen skal være i tvivl om, at KL’s helt klare målsætning er, at der skal indgås en aftale”. Samme melding lød fra Løkke i statsministerens hilsen til topmødet, og aftenens skåltaler fortsatte i samme fredelige spor.

Medarbejdernes røde faner ved ankomsten til topmødet svajede ikke mere, end de plejer. Fagbosserne hyggede sig i foyeren på topmødet med KL’s politikere, som de plejer. Enhedslisten gik på talerstolen og kritiserede lockouten, men deres kollektive protest og talestrøm var heller ikke større, end de plejer. Det mest bemærkelsesværdige var Radikales underkendelse af deres bestyrelsesmedlem i KL’s opbakning til lockouten, men den debat foregik udelukkende på partiets lukkede gruppemøde. En afstemning i Socialdemokratiet om valg af bestyrelsesmedlemmer fik heller ikke lov at spolere den gode stemning.

Debatten om formandens beretning efter gruppemøderne indeholdt stort set ingen spor af konflikt og bar først og fremmest præg af et totalt fravær af borgerlige talere og kun meget få Socialdemokrater – blot enkelte med en hilsen til medarbejderne.

Ikke underligt mediernes dækning af topmødet blev en anelse tam – og at det var Kristian Thulesen Dahl, der med en udmelding om, at lærerne blev totalt kørt over ved sidste overenskomstforhandling, tiltrak sig mest opmærksomhed.

Kort sagt, viste kommunepartiet ingen synlige sprækker. Som Martin Damm sagde i sin tale:

”Vi skal ikke tage det så tungt, når vi bliver kritiseret af smagsdommere for at tilhøre kommunepartiet. Vi skal være stolte af det. Vi er stærkest, når vi lægger rygmærket i våbenhuset og samarbejder på tværs af partiskel for at levere den bedste velfærd til borgerne”.

Og derefter kvitterede Lars Løkke i sin tale med at konstatere, at han ikke vidste, hvad det var kommunerne lagde i våbenhuset, ”men når I møder op inde hos os, har vi indtryk af, at I har det samme rygmærke på”.

I bedste Victorianske stil blev det beskidte undertøj vasket til gruppemøderne, mens sammenholdet i kommunepartiet blev dyrket på scenen. Som en sidste understregning af idyllen i kommunepartiet, smed KL’s nye formand tøjet under aftenens middag tøjet og afslørende en nytrykt T-shirt med påskriften: ”I <3 KL”.