Da FN i 2015 udgav sine 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling frem mod 2030, blev det startskuddet til en mobilisering af samfundsmæssige kræfter uden fortilfælde. Verdensmålene er blevet et magtfuldt instrument, men hvorfor taler alle pludselig verdensmålsk, hvordan kan du tale med og bruge Verdensmålene i arbejdet med samfundsansvar?

Tidligere på året fremlagde regeringen sin handlingsplan for Danmarks opfølgning på FN’s 17 Verdensmål – vores bud på, hvordan dansk lovgivning, civilsamfund og virksomheder bør arbejde for en mere bæredygtig udvikling frem mod 2030. Verdens problemer er vores problemer, og vores problemer skal vi løse i fællesskab, forstås.

Og overalt i civilsamfund og erhvervsliv, holdes der rundbords-, dialog-, og gåhjemmøder, konferencer og workshops om, hvordan samfundets kræfter kan mobiliseres for at nå Verdensmålene (og vi alle kan få lidt ud af det i processen), inden det er for sent.

Ansvar bliver til i samtale med andre

Det er uden fortilfælde, at et bæredygtighedsinitiativ så hurtigt har skabt et så omfattende røre i Danmark. I alle hjørner af CSR-kredsene i dansk erhvervsliv tales der Verdensmål, og dem der ikke gør, vil meget snart komme til det.

Forståeligt nok. For FN’s Verdensmål er et ganske velkomment initiativ, og det er unægtelig helt nødvendigt, at der tages fælles handling, hvis vi skal opnå dem. Men ganske tydeligt er det også, at FN’s Verdensmål er et magtfuldt instrument, som styrer både holdninger og handlinger på området for virksomheders samfundsansvar.

 

FN’s Verdensmål viser, hvordan politikere, civilsamfund og erhvervsliv kan bevæge sig i bestemte strømme, når de får noget fælles at TALE om.

 

Danmarks arbejde med FN’s Verdensmål er et skoleeksempel på, hvordan vi i Danmark forstår og arbejder med virksomheders ansvarlighed over for samfundet som sådan. Det viser, hvordan politikere, civilsamfund og erhvervsliv kan bevæge sig i bestemte strømme, når de får noget fælles at tale om. Og samtalen om dine og mine problemer og hvordan vi sammen løser dem, er i denne sammenhæng vigtig at notere sig. Samarbejde- og tale er modus operandi i CSR-Danmark og derfor indgangen til at forstå, hvorfor Verdensmålene er det nye grønne, og hvordan man som virksomhed kan tale med. Danske virksomheders ansvarlighed bliver kun til i samtale med andre, ganske ligesom en trepartsaftale bliver det, og et Kanslergadeforlig og et demokrati blev det.

Al den samtale, alle de konferencer og dialogmøder, er den danske måde at integrere Verdensmål på. Men det skaber samtidig et virvar af kommunikation, og en stor samling af interesser, som for den enkelte virksomhed, og særligt de små eller mellemstore, kan være svær at oversætte og omsætte til handling. Og til syvende og sidst er det handling, og ikke kommunikation, der skal redde verden.

Her er fire nedslag, som enhver virksomhed eller organisation bør være opmærksom på hvis man vil tale verdensmålsk – og omsætte tale til handling til gavn for både forretning og (verdens)samfund.

1. Start indefra og ud. Tænk forretning og så Verdensmål, ikke omvendt. Udvælg de mål, som er nært beslægtet med jeres forretningsaktiviteter, og de mål, som I faktisk har kompetencer og ressourcer til at arbejde med. Hvis du laver blyanter betyder det ikke, at du lige pludseligt arbejder for kvalitetsuddannelse (Verdensmål nr 4), men nok nærmere, at du har noget at byde ind med ift. at fremme bæredygtigt skovbrug (Verdensmål nr. 15).
2. Indgå partnerskaber. Det 17. Verdensmål handler om partnerskaber på tværs af sektorer. Spørg jer selv, hvilke problemer I kan være med til at løse, og hvem I kan løse dem sammen med.
3. Find kritiske venner. Samtale er altafgørende, og hellere invitere NGO’erne og de kritiske interessenter til en snak om jeres planer, end at møde dem i avisspalterne.
4. Fortæl verden om jeres arbejde. Det kan tiltrække og fastholde medarbejdere, gøre jer mere attraktive at investere i, differentiere jer fra jeres konkurrenter og i sidste ende gavne bundlinjen. Og så kan jeres gode eksempel være til inspiration for andre.

Mikkel Lotzfeldt er juniorkonsulent hos Geelmuyden Kiese og uddannet cand.merc.(kom) fra CBS med speciale i Corporate Responsibility, Governance & Communication. Han skrev med Jesper Nikolaj Mørk afhandling om danske virksomheders ansvarlighed anno 2017, og undersøgte i et empirisk studie bl.a. FN’s Verdensmåls spredning blandt virksomheder, fag- og erhvervsorganisationer, politikere og meningsdannere.