Nyhed
november 2, 2015Nyhedsbrev – Derfor skal livsstil tænkes strategisk og iscenesættes
https://instagram.com/p/9Y65wqmu5Z/?taken-by=gklifestyle_dk
Fra fashion og design til skønhed, sport og food. Spring-Summer 2016-kollektionerne blev i forrige uge præsenteret i Geelmuyden Kieses showroom og er et vigtigt led i den måde, vi arbejder strategisk med livsstilsdisciplinen og iscenesætter vores kunder – i både tale og handling.
Pressedagene er en unik mulighed for at give livsstilsbranchens vigtigste stakeholders – medierne – et sneak peak på, hvordan vi skal klæde os, indrette vores hjem og fylde køleskabet i fremtiden. Alle bureauets kunder – high street såvel som high end – aktiveres under pressedagene, og det giver ikke mindst de mere kommercielle brands en chance for at tale direkte til vigtige meningsdannere, som de ellers ikke når ud til.
AT FORMÅ AT FREMVISE ET BRAND, DER FÅR MENINGSDANNERNE TIL AT ENGAGERE SIG, KRÆVER, AT VI FORMIDLER EN AUTENTISK HISTORIE MED NYHEDSVÆRDI, DER LØFTER SIG OVER PRODUKTET
Brands kæmper om opmærksomheden i medierne som aldrig før, og pressedagene emmer derfor altid af stor forventning – både hos dem, der inviterer og dem, der er inviteret. Den rette iscenesættelse er altafgørende for at nå igennem støjen i medielandskabet, og der må hele tiden nye initiativer og utraditionelle vinkler til. At fremvise et nyt produkt eller en ny kollektion er der ingen udfordring i, men at formå at fremvise et brand, der får meningsdannerne til at engagere sig, kræver, at vi formidler en autentisk historie med nyhedsværdi, der løfter sig over produktet og indsætter det i et fremtidigt tendensunivers. Det højner muligheden for, at der ikke blot skabes synlighed for en kort periode, men at brandet holdes top of mind efterfølgende.
Planlægningen og eksekveringsfasen af pressedagene har altid et strategisk fundament. Her er udtænkt en nøje tilrettelagt plan, som gør det muligt at iscenesætte hvert enkelt brand i forskellige trendzoner, der fremhæver dets forcer og sætter det i en synergi med andre brands, der understøtter eller endda løfter det. En juicebar fuld af dansk frugt og grønt, et græsgrønt gulvtæppe, et praktisk-pænt picnicstel, sæsonens must-have bikini og frodige sommerblomster en masse fortæller bedre end tusind ord, at sommerens kommende trendtema er ”urban garden”, og inviterer samtidig til at tage en uformel branchesnak i baren med de mange besøgende medierelationer. De kommer nemlig ikke kun for hyggens skyld, men fordi de har sidevis af spalter, der venter på at blive udfyldt med inspirerende livsstilsindhold.
Ønsker du også at højne synligheden for dit brand og blive en del af Geelmuyden Kieses strategiske inspirationsunivers? Så kontakt Seniorrådgiver Bettina Færgeman på Bettina.færgeman@gknordic.com
Følg Geelmuyden Kiese // Lifestyle på Instagram