Som forbruger og beslutningstager er vores dagligdag en lang navigation rundt i mærkningsordninger – nøglehuller, ø’er, svaner og genbrugssymboler. Vi er ikke speltmødre – nej, vi er kritiske forbrugere, der tager ansvar for vores liv og tænker på vores medmennesker og efterkommere, siger vi stolt. Vi støtter grøn energi – hvis den vel at mærke er produceret på møllevinger, der ikke repræsenterer dårligt arbejdsmiljø – og vi kigger efter bogstavssymboler, så vi sikrer, at vi ikke bruger mere energi, end godt er. Vi ønsker dyrevelfærd og bæredygtighed. Og så skal det, vi indtager og de produkter, vi omgiver os med, naturligvis hverken være hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Som indkøbschef i en familie med fire voksne oplever jeg det efterhånden mere stressende at købe politisk korrekt ind end at finde på, hvad vi skal have til aftensmad.
Døden skal have en årsag
Umiddelbart efter COP15 fik vi til opgave at skabe en kampagne, der skulle få bilister til at køre energieffektivt. Inden vi satte pennen til papiret, afholdt vi fokusgrupper for at få lidt indsigt i, hvad der kunne motivere bilister til at ændre kørestil. Og oplevelsen var næsten skræmmende. Vi oplevede, hvad bedst kan beskrives som klima-kvalme. Nu orkede man bare ikke at høre mere om ensomme isbjørne og oversvømmede øer i Det Indiske Ocean. Kunne man da ikke bare få lov at køre bil i fred?
Men kunne vi risikere at ende der på de mange andre politiske korrekte områder? Kunne man forestille sig, at vi får så meget politisk korrekthed proppet ind i bevidstheden, at vi til sidst bliver Rasmus Modsat, at vi hellere vil være den oprørske, trodsige teenageforbruger, der tager den lette løsning: ”Fuck det – døden skal have en årsag, for jeg orker ikke mere!”. Bliver buræg, effektive kemiske rengøringsmidler og GMO-opfordret oksekød det nye sort? Lige nu er det svært at forestille sig, men hvor ville det dog være dejligt befriende bare at give en lille smule slip på korrektheden. Tænk hvilket råderum vi som kommunikatører ville få. Og døden skal jo have en årsag, og måske vil den lidt mere afslappede, lidt mindre politiske korrekthed give lidt mere luft i hverdagen for den kritiske forbruger. Hvem ved – måske denne afslappethed opvejer de tabte leveår ved at indtage en ikke-politisk-korrekt, ikke-økologisk, ikke-nøglehulsmærket GT fredag aften efter en lang og politisk korrekt uge.