Nyhed

oktober 12, 2015

Nyhedsbrev – Knald på knaldekommunikation

Hvor man i Kina først for nylig har lempet på et-barns-politikken, står vi over for det omvendte scenarie i Danmark. Fødselstallene er for lave og alderen på de førstegangsfødende kvinder er for høj. Det betyder, at der ikke bliver født nok børn – og det er en problematik, hvor en række offentlige instanser har besluttet sig for at sende danskerne i seng. Oplysning om fertilitet og nedsat frugtbarhed er efterhånden også blevet en del af seksualundervisningen på de danske folkeskoler, og nu bliver der taget en række øvrige kommunikative redskaber i brug, når det gælder om at få danskerne til at knalde lidt mere.
I sidste uge skrev min dygtige kollega Anna Thygesen om, hvordan Spies formår at omsætte fødselstalsproblematikken kommercielt, og hvordan klassens frække rejsemastodont kommer godt i mål med at skabe et kommunikationsunivers, der er bygget op omkring, at danskerne skal knalde lidt mere, så vi kan få født flere babyer. Et budskab, som Spies formår at levere i et kommercielt, humoristisk og lidt provokerende setting.
Men Spies er ikke de eneste. Københavns Kommune har søsat en noget mindre farverig kampagne med blandt andet bill boards over hele hovedstaden, hvor et billede af sædceller med teksten ”Svømmer de for langsomt” fortælle forhåbentlig kommende københavner-fædre, at 40% har nedsat sædkvalitet, og at det derfor kan tage tid at blive far. Beskeden til kvinderne er ”Har du talt dine æg i dag” og så de hårde kolde facts om, at man som kvinde har dobbelt så stor chance for at blive mor, når man er 25, som når man er 35. Kontante budskaber, der knaldes ud til alle de forbipasserende, der så lige kan tænke lidt over dén.
Den statsfinansierede kanal har også sat sig for at oplyse danskerne om den vigtige sag. DR havde ryddet hele lørdagssendefladen for at oplyse folket i et fertilitetsfestfyrværkeri uden lige. I bedste Mads-og-Monopolet stil gav panelet bestående af folk, der ikke er fertilitetseksperter, men bare kendte mennesker, gode råd til danskerne om, hvornår det er det rette tidspunkt at forøge familien. De to studieværter interviewede sig igennem en lang række eksperter og helt almindelige repræsentative danskere for at tage temperaturen på danskernes fertilitet. Programmet fik, som så meget andet DR kaster sig ud i, en utrolig hård medfart på sociale medier og er blevet skarpt kritiseret for bare et være endnu en indholdsløs og ligegyldig DR-produktion.
Flytter det noget?
Men er danskerne overhovedet modtagelige over for kommunikation om noget så privat og personligt som det, der foregår derhjemme under dynerne? Kan det flytte noget? Effekten er svær at måle. Mange af dem, der ligger inden for målgruppen vil nok sige nej. Den barnløse ”Knald for Danmark”-vært Ulla Essendrop sagde det meget godt, da Ekstra Bladet som optakt til programmet spurgte hende om hendes egne planer om at få børn. ”Det er en privat sag”, var hendes svar. Og sådan er der nok mange danskere, der har det. At få børn er et privat anliggende og et personligt valg og ikke noget, som det offentlige Danmark som sådan behøver blande sig i.
Men hvis det ikke virker med alvorlige bill boards og fjollede tv-programmer – hvordan får man så danskerne til reproducere sig? I Rusland har man valgt en lidt mere kontant måde at gå til sagen på. Kvinder, der føder barn nummer to, modtager en kontant bonus på 250.000 rubler (ca. 27.000 DKK). Samme model har man valgt i Tyrkiet, hvor regeringen tilbyder mindre beløb for hvert barn, man som forælder får. Men undersøgelser viser, at et selv et økonomisk incitament faktisk ikke hjælper på fødselstallet. Så måske er oplysning faktisk vejen frem.
Lige meget hvad skader det ikke at have et realistisk forhold til, at man kan i takt med, at man bliver ældre, kan få nogle reproduktive udfordringer, og at det er noget, man er nødt til at forholde sig til. Af de ovenstående kampagner er det klart, at Spies får leveret budskabet mest spiseligt og med størst eftertryk – men som kommerciel spiller kan de også tillade sig noget mere.
Kun tiden vil vise om de forskellige initiativer kommer til at have en effekt. Kommer vi til at opleve et babyboom om ca. 9 måneders tid, vil vi jo kunne konstatere om knaldekommunikationen virker.


I Geelmuyden Kiese gør vi det også – laver kampagner. Vi udvikler kampagner for vores kunder ved at vække netop de historier til live, der flytter holdninger hos målgruppen. Nogle gange skal der knald på kommunikationen, andre gange skal der mindre tiltag til for at opnå det, du vil ændre. Kort fortalt: Når du arbejder med os, vil du opleve, at vi spørger dig, hvad du vil flytte!