Nyhed

april 4, 2016

Nyhedsbrev – Om content. Og infografikken, der døde.

Vi synes, at begrebet content er dækkende for de elementer, hvor du har anstrengt dig for at tygge dit indhold så præcist igennem, at det er blevet til den videobid, webgrafik, billede, GIF, der kan flytte din modtager, fordi det spiller ind i en kontekst, en strategisk og en taktisk ramme.
Content er blevet et af de vigtigste elementer i din kampagne. Tekster, holdninger, tweets i bestemte ordlyde eller Facebook-opdateringer skal sættes sammen i et ordentligt flow og skal distribueres med content, fordi det virker. Vi ved fra en række kampagner og kommunikationsindsatser, at det virker – fordi det, udformet og distribueret rigtigt, bliver til hurtigt afkodelige budskaber, der ovenikøbet er svære at ignorere for din modtager, og har potentiale til at blive delt og til at flytte magt, meninger, salg og holdninger.
Content skal udvikles strategisk og taktisk
Vi tror på, at content skal udvikles strategisk og taktisk og virke i en kontekst: De bedste content-eksempler, vi har lavet i kampagner, er udformet på grundlag af, hvem brandet/organisationen er, hvad de skal flytte og et overordnet strategisk kommunikationsgreb (sådan laver vi i øvrigt altid kommunikation, uanset om det er en lille Facebook-annonce, en stor tværmedial kampagne eller en Public Affairs-indsats). Vi udvikler det også på et taktisk grundlag: Det er langt fra ligegyldigt, om du bruger en videobid på YouTube og smider den på Twitter fra brandets formand/kvinde på det helt rigtige tidspunkt, om du fyrer videoen af sted som del af et boostet Facebook-tryk fra en corporate-konto, eller du sender den direkte til modtageren på en iPad i en pakke i en postkasse. De tanker skal med, før vi overhovedet tegner de første streger på et stykke papir.
Infografikken, der døde
Infografikken var kæmpestor under Folketingsvalget i 2015. Det var det nye sort. Partierne virkede som om de havde opfattelsen af, at de ikke ville kunne føre valgkamp på nettet uden at lave infografiske fremstillinger. Problemet for alle os andre er bare, at det lykkedes dem at slå den politiske infografik ihjel under valget – fordi især Socialdemokraterne og Venstre misbrugte infografikken til social media-warfare i en grad, så akserne på tabellerne blev strammet så meget, at grafikkerne mistede al troværdighed. Igennem juni 2015 blev det ganske enkelt mere og mere tydeligt, at man som modtager ikke kunne stole på et stykke indhold, hvis formål ellers var at lette forståelsen af noget komplekst: Det, der skulle afkomplicere, blev de facto mere komplekst, fordi modtageren også skulle gennemskue den grad af spin, der krævede mere processuel hjernekraft.
Content, der virker
Infografikkens død eller i hvert fald en ekstremt truet eksistens efterlader andre politiske organisationer på et sted, hvor de ikke kan bruge infografikken med samme styrke som tidligere. Der skal tænkes nyt.
Her kan du se fem eksempler på content, der er udviklet strategisk og taktisk, som, vi ved, har flyttet noget:
#Ligefor-kampagnen
Ja, det er rent faktisk en lort med et pandebånd. Læs hele casen her og se, hvordan L&F og Dansk Erhverv fik sat fokus på overimplementering af EU-regler, blandt andet med den komplekse fortælling om, at en landmand skulle installere en gyllealarm, selvom hans silo lå under niveauet for en sø. Det blev til ”1-2-3-grafikken” og lorten, der ikke kunne løbe op ad bakke.


Skaber Værdi
Hvis Fagbevægelsen skulle sikre indflydelse for 1,5 mio. lønmodtagere i en tæt politisk valgkamp og vise vilje til samarbejde med både rød og blå blok, skulle der trykkes på alle flader. Læs hele casen her.
Og se så et enkelt content-eksempel fra Skaber Værdi-kampagnen, der både indeholdt 20-sekunders-animationsfilm, infografikker fra lønmodtagerne og en række ”Kære Lars og Helle”-grafikker.


Trafikvaner
Det Økologiske Råd arbejder med at få modtagerne til at reflektere over deres trafikvaner. I 2015 kunne danskerne teste deres egne vaner igennem ”Test din trafiktype” på Facebook. I år satser de hårdere på content. Følg med på http://www.facebook.com/trafikliv og se et enkelt eksempel på det her:

Statsansatte read mean tweets
Vores norske kreatører har lavet denne fine filmstump. For statsansatte, der gerne vil have forbedret deres omdømme. Det er blevet til en film inspireret af Jimmy Kimmel’s celebrities, der læste ”mean tweets” om sig selv.

Det er ikke kun Lars Løkke i Danmark, der kan lave kampagne ud af at læse brugernes hån op. Se lige Geelmuyden Kieses kampagne #jegerstatsansatt for norske statsansatte fra efteråret.
Posted by Geelmuyden Kiese on Friday, 29 January 2016

 
4-billede-GIF’en
Vi slutter hos Head of Digital hos Fleishman Hillard i Bruxelles, Brett Kobie – der understreger, at Public Affairs også skal bedrives med content. Han har selv en fire-billedes-GIF siddende i toppen af sin Twitterkonto for at understrege, hvor Twitter er på vej hen:


Skal du lave content?
Hos Geelmuyden Kiese arbejder vi kreativt visuelt med content hver eneste dag for vores kunder. Lad os tygge din strategiske og taktiske retning igennem og lad os tegne stregerne på papiret sammen med dig. Kontakt Benjamin Rud Elberth på benjamin.rud.elberth@gknordic.com eller 23 96 15 45.