Der står noget om min søn i det nye regeringsgrundlag, og om hvor store problemer vi som samfund har, fordi vi i stigende grad mangler faglært arbejdskraft. Og man ønsker at gøre en særlig indsats for at sikre, at drenge, der har haft en svær skoletid, kommer godt videre i arbejdslivet.

Min søn er en af de drenge, eller unge mænd, der har haft en hård skoletid, fordi han ikke passede ind i det modul, hvor man udelukkende blev målt på sin akademiske formåen, og hvor man blev erklæret ”ikke uddannelsesparat”, hvis man ikke blev anset for klar til at tage en gymnasial uddannelse.

Det var også et skolesystem, som ikke belyste andre uddannelsesmuligheder end de meget boglige, hvilket formentlig hang sammen med, at skolerne blev ranglistet på baggrund af elevernes karakterer. UU-vejlederne virkede ”castet” til at skulle tage sig af de socialt hårdest ramte elever – man ville sikkert kalde dem ”problemelever” – og forsøgte at sælge varen med skurvognsjargon, hvilket gjorde det helt klart for alle, at her var der virkelig tale om lavprestigeuddannelser. Da man samtidig ikke blev oplyst om mulighederne og de særlige veje ind i erhvervsuddannelserne – tja, så blev man dumpet på perronen, da toget med alle klassekammeraterne fortsatte til gymnasiet, hvor de så havde tre år til i hvert fald at blive klogere på, hvad de ville i livet, imens man selv var på Herrens mark.

For min søn betød det en kringlet tur rundt i det skolesystem, der forbereder til erhvervsuddannelser, og livtag med et par forskellige uddannelser. Han har endnu ikke truffet et endeligt valg og arbejder i mellemtiden som en gudsbenådet SOSU-hjælper i hjemmeplejen og er ved at finde retning på det hele.

Men der skal ske store ændringer hele vejen igennem skolesystemet, hvis vi skal gøre det attraktivt for flere unge at vælge en erhvervsuddannelse. Det første er erkendelsen af, at det er for tidligt for de allerfleste unge at træffe uddannelsesvalg som 16-17-årige. Og det er heller ikke særlig sandsynligt, at man kan fastholde unge i erhvervsuddannelserne, hvis ikke uddannelsesstederne i et eller andet omfang forandrer sig til at kunne rumme unge fra flere forskellige miljøer.

Ligegyldigt om man er servicemindet, bogligt-, kunstnerisk- eller håndværkerbegavet, så har man brug for tid til at blive klogere på egne evner og muligheder for at turde træffe uddannelsesvalg. Og på rejsen henimod den beslutning har man behov for at være sammen med andre unge, som man kan spejle sig i – og have et godt ungdomsliv sammen med. Det kunne med stor fordel foregå på et fælles grundforløb, hvor erhvervsuddannelser og det gymnasiale flettedes sammen.

Jeg har i forbindelse med mit arbejde besøgt mange forskellige typer erhvervsuddannelser, og det er tydeligt, at de har virkelig meget at byde på, men samtidig overrasker det ikke, at der er behov for tilførsel at store økonomiske midler til at opgradere faciliteterne, hvis de skal matche de arbejdspladser, de uddanner til.

Men det virker også til, at der er behov for et løft af det sociale miljø og helt basalt en opdatering til 2023-niveau – eller gymnasieniveau. Unge erhvervsskoleelever, hvad enten de kommer fra det ene eller andet miljø, vil gerne feste med andre unge. De vil gerne tales pænt til. De vil gerne spise andet end pølser og basser i kantinen, og det betyder noget for dem at være i omgivelser, der ikke er totalt nedslidte.

Og så er der hele fortællingen om uddannelserne. Vi har brugt mange år på at tale det akademiske op, og vi kommer til at bruge mange år til at tale erhvervsuddannelserne op. For der er ikke nogen unge, der vælger en erhvervsuddannelse, bare fordi statsministeren ønsker det. Eller fordi Danmark har behov for det. Unge vælger den uddannelse, de har lyst til. Og den uddannelse de kan realisere sig selv igennem. Og det kræver nye fortællinger, end dem vi er vant til at høre, hvis vi skal skabe interesse for erhvervsuddannelserne hos målgrupper af unge, der ellers ikke kunne drømme om at tage en uddannelse som fx tømrer, SOSU-hjælper eller elektriker. Og heldigvis er der masser at tage af, hvad enten det handler om grøn dagsorden, iværksætteri, kreativitet eller teknologi – samt det at gøre en afgørende forskel i andre menneskers liv og det at mestre et fag eller et håndværk, som man kan rejse ud i verden med.

Erhvervsuddannelserne har fået en stor plads i det nye regeringsgrundlag, og det er virkelig glædeligt. Nu bliver det spændende at se tankerne blive til virkelighed – og gerne hurtigt, for det tager tid at uddanne fremtidens dygtige faglærte, og det tager tid at ændre på fortællingen om erhvervsuddannelserne.

(Min søn har givet tilladelse til at billedet af ham vises. Billedet er taget af fotograf Niclas Jessen)