Nyhed

januar 4, 2016

Tre statsministre – to retninger

Det var som, at alle de hjemlige partipolitiske problemer og udfordringer pludselig så meget små ud, da Norges statsminister Erna Solberg, Sveriges statsminister Stefan Löfven og Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle definere året, der var gået, og året som kommer i deres taler til befolkningerne. Terror i verden og den aktuelle flygtningesituation skubbede de faldende oliepriser i baggrunden i Norge, gjorde den ustabile parlamentariske situation i Sverige meget lille, ligesom de kommende skattereformer i Danmark og danskernes nej til at afskaffe retsforbeholdet også måtte vige taletiden til flygtningepresset, som på mange måder har sat tiden i stå – ikke bare i Skandinavien men i hele Europa.
Et synligt bevis på at 2016 bliver et anderledes år med nye udfordringer møder danske og svenske statsborgere allerede i dag (4. januar, red.), når den svenske regering har krævet ID-kontrol for alle rejsende fra Danmark mod Sverige, hvilket bryder med den årelange fælles paskontroloverenskomst, der har eksisteret mellem vores tre de nordiske lande siden 1957.
Jo, 2016 er en helt ny virkelighed. Og ikke nødvendigvis nogen dårligt virkelighed, hvis man fastholder en stram udlændingepolitik og får integreret asylansøgerne med fast arbejde, fastslog Norges statsminister Erna Solberg i sin tale, hvor hun mødte både asylansøgere og sine landsmænd med krav. Dog med en klar præmis. At, der er styr på, hvem der får ophold i Norge:
”Politiet og sikkerhetstjenestenes arbeid er grunnleggende for vår trygghet. Vi må ha kontroll med våre grenser og hvem som kommer inn i landet”, sagde Erna Solberg.
Hun understregede, at nordmændene skal tage imod de mennesker, der får ophold i Norge i tråd med god norsk høflighed.
”Eller som Solbjørg Mikkola fra flyktningtjenesten sa, da jeg møtte henne i Sør-Varanger: Med medmenneskelighet, respekt og samarbeid.”
Omvendt går det begge veje. Lød det fra Erna Solberg:
”Samarbeid er viktig for å få til integrering. Nyankomne må være villige til å følge våre lover og regler. Til å lære seg norsk, arbeide og delta i samfunnet.”
Flere iagttagere er enige om, at Erna Solberg holdt en god nytårstale, og efter en vaklende start i statsministerstolen, er hun begyndt at brænde igennem og træde i karakter som en moderat landsmoder og en politisk dygtig håndværker.
Især det sidste har hun til fælles med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, som har høstet stor anerkendelse for sin politiske tæft i forbindelse med dannelsen af sin smalle Venstre-regering. Selvom Lars Løkke Rasmussen har haft en stribe dårlige personsager og fortsat ligger lavt i vælgernes tilslutning, så er han respekteret, når det kommer til realpolitik. Og her ser Erna Solberg og Lars Løkke Rasmussen ret ens på flygtningesituationen. Deres retotik er nærmest samstemmende. Allerede som oppositionsleder besøgte Lars Løkke Rasmussen Erna Solberg under Arendals-uken i Norge, de har en god kemi og de anses for at være folkelige og moderate. Før jul fik begge borgerlige regeringer tilslutning til deres stramme udlændingepolitik med Socialdemokraterne.
” Vi skal holde hjertet varmt og hovedet koldt. Navigere mellem idealisme og realisme. Vi skal hjælpe i verden, men vi skal også passe på Danmark”, sagde Lars Løkke Rasmussen, som gentog Erna Solbergs budskab om at krav går begge veje.
”Vi skal holde antallet af asylansøgere på et fornuftigt niveau. Derfor fører regeringen en konsekvent udlændingepolitik. Skarpere krav til at forsørge sig selv. Højere krav, hvis du vil være dansk statsborger. Strammere regler for familiesammenføring. Jeg er stolt af, at vi i Danmark har været forskånet for gentagne brandattentater mod asylcentre. Det har vi desværre set i vores nabolande. Sådan må det aldrig blive i Danmark”, lød det fra den danske statsminister med direkte hilsen til de svenske naboer.
I Sverige ser mange den danske udlændingepolitik for at være umenneskelig, mens mange danskere føler, at svenskerne har haft en alt for naiv tilgang til indvandring og de mange udfordringer, der følger med, hvilket nu har resulteret i, at Sverige har krævet ID-kontrol for alle rejsende mod Sverige.
Den svenske statsminister afholdte sin tale til befolkningen før jul. Også den med fokus på flygtningesituationen og den politiske drejning Sverige har foretaget. Ikke fordi Stefan Löfven er stolt over de nye stramninger i Sverige, men fordi de åbne hjerters politik på mange måder har fået det svenske asylsystem til at bryde sammen, fortalte han:
” Men när jag besökte Malmömässan i november och såg den svåra situation som mötte asylsökande där med akuta sängplatser som inte var mer än kartonger rakt på betonggolvet. Familjer med små barn som tvingades leva där ibland i flera dygn i väntan på boende, bara för att belastningen var så stor. Då fungerade inte längre vårt mottagande”, sagde Löfven og beklagede at EU-landene (læs: blandt andre Danmark) ikke havde løftet deres ansvar og opfordrede til solidaritet:
”Flyktingmottagandet måste fördelas jämnt mellan länderna, så att varje land kan leva upp till sitt samhällsåtagande”, lød det fra den svenske statsminister.
Den retoriske krig mellem Sverige og Danmark er langt fra forbi, og spørgsmålet er, hvordan sårene kan heles, når ID-kontrollen, kommer til at skabe frustrationer for tusindvis af svenske og danske pendlere hver dag. En ID-kontrol, der vil forlænge den daglige rejsetid med op til en time dagligt.
Den politiske succes i 2016 afhænger for alle tre statsministre af, hvem der formår at skabe tryghed, tillid og politisk bred stabilitet på udlændingeområdet. Selvom de kommende valg først skal afholdes inden for et par år i alle tre lande, så er det netop nu, at valget vindes og tabes.
Der venter regeringerne i alle tre lande en svær, men også spændende politisk periode, hvor der skal findes en hårfin balance mellem vores åbne og solidariske velfærdssamfund og så en ny realisme, der også kræver lukkethed, flere krav og mere kontrol. Men også selve nationalstatens suverænitet bliver politikerne nødt til at forholde sig. Målinger i alle tre lande viser, at befolkningerne støtter op om øget grænsekontrol. En kontrol, som EU indtil nu ikke har evnet at have et svar på, hvilket har medført, at flere EU-lande har taget sagen i egen hånd.
Det er i starten af det nye af år, at denne balance skal defineres politisk i Norge, Sverige og Danmark.
Rigtigt Godt Nytår