Nogle gange skal man spørge om hjælp. Derfor hjalp vi Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet med at indsamle danskernes input forud for udarbejdelsen af en ny dansk klimalov. Det kastede over 1.000 forslag af sig.
Et borgerforslag om en ny klimalov fremsat i Folketinget af 11 miljø- og udviklingsorganisationer fik Klima-, Energi- Forsyningsministeriet til at kontakte os. De ville have et bud på en borgerinddragelsesproces, som skulle skabe input fra danske borgere til udviklingen af en ny klimalov, og det fik de.
Vi udviklede en ambitiøs kampagne- og PR-strategi, kreativt koncept, visuel identitet samt eksekvering af kampagnen. Under konceptet ”Giv Klimaet Lov” blev der i april afholdt to borgermøder (Vordingborg og Viborg), hvor danske borgere kunne komme i dialog med ministeren om den nye klimalov. Samtidig kunne alle der ikke deltog i møderne give deres besyv med på www.givklimaetlov.dk.
Klimaet er et tungt og videnskabeligt område, men via den inddragende proces lykkedes det at gøre emnet vedkommende og nærværende. Det viser de over 1.000 bidrag til klimalovgivningen, som danskerne kom med. Samtidig sikrede en massiv PR-indsats at kampagnen kom ud til endnu flere via omtaler i nationale, regionale og lokale medier.
Kontakt os
I mere end 30 år har vi skabt kampagner, der flytter adfærd og ændrer holdninger over hele Skandinavien. Og selvom alle udfordringer er unikke, har vi sikkert gjort os nogle erfaringer undervejs, som også vil være relevante for dig.
Tag fat i os for en uforpligtende snak eller tilbud, og få vores bud på, hvordan vi kan hjælpe dig.
Karne Lykkebo
Managing Partner
+45 20316739
karne.lykkebo@gknordic.com
Hanne Schmidt
Partner og Kreativ Direktør
+45 31316270
hanne.schmidt@gknordic.com