Bliv praktikant i Skandinaviens største kommunikationsbureau

Mikkel Lotzfeldt Rådgiver og Talentchef

Som praktikant hos Geelmuyden Kiese skal du ikke forvente at bruge tid på kaffebrygning og referatskrivning. I stedet kan du forvente at blive en vigtig del af vores teams, hvor du vil bidrage aktivt til at løse en bred vifte af kommunikationsopgaver for branchens mest udfordrende kunder.

Geelmuyden Kiese er (udover svært at udtale) Skandinaviens største partnerejede kommunikationsbureau. Vi arbejder med alt fra public affairs og issues management til klassisk PR, sociale medier, digital kommunikation og reklame.

Vi kalder os et samfundsbureau. Det betyder, at uanset om vores opgave er at sælge produkter, brande, skabe engagement på sociale medier eller opbygge en følgerbase, så gør vi det på baggrund af en dyb samfundsforståelse, med det formål at flytte magt for vores kunder. Og så er et af vores vigtigste mål at være det sted i branchen, hvor praktikanter lærer mest om kommunikation. Men hvad betyder det egentlig for dig?

Det betyder at du:

  • Skal skrive, analysere, tænke dig om, trække i tråde, samle tråde, planlægge og gennemføre kommunikation for et væld af forskellige kunder.
  • Lærer hvad det vil sige at flytte magt med kommunikation.
  • Får tilknyttet en mentor, der har ansvar for at følge og bistå din udvikling.
  • Får kolleger  i hele Norden.
  • Får en større forståelse for, hvad du gerne vil, hvad der motiverer dig og hvilken kommunikationshylde, du skal havne på.

Vores praktikforløb kører som udgangspunkt fra den 1. februar 2021 til den 30. juni 2021, men vi er åbne for at tilrettelægge forløbet, så det passer til kravene fra dit uddannelsessted.

Stillinger

Vi leder efter praktikanter til følgende afdelinger

Praktikken er lønnet. Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt.

Lyder det som noget for dig at blive en del af Geelmuyden Kiese, så klik dig ind på stillingerne ovenfor. Finder du noget, som tiltaler dig, så send din ansøgning og dit CV til praktikantjob@gknordic.com. Vær rar at samle alle dokumenter i én PDF-fil. 

Vi indkalder løbende til samtale, og vi ansætter når vi har den rette. Vent derfor ikke med at sende din ansøgning. Jo før, jo bedre.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mikkel Lotzfeldt, på mikkel.lotzfeldt@gknordic.com