Sæson: Én mere om dagen

Formål

Danmark ville være sundere, hvis vi alle sammen spiste ét stykke frugt eller grønt mere om dagen. Det er budskabet fra Dansk Gartneri og SÆSON til de danske børnefamilier. Målet for indsatsen er, at kampagnen frem til 2020 skal få danskerne til at øge deres daglige forbrug med 100 gram frugt og grønt.

Kampagne

Kampagnens kreative univers var i kampagnens første år et talentshow, hvor de kendte komikere Brian Lykke og Nikolaj Stokholm, udklædt som forskellige frugter og grøntsager, kæmpede om at blive den ene frugt eller grøntsag ekstra, vi danskere skal spise. Det ambitiøse initiativ blev foldet ud på sociale medier i korte videoer og animerede posts, der både skabte opmærksomhed og hjalp med sunde tips og tricks. Hver uge er der fokus på en ny frugt eller grøntsag, og kampagnen er derfor løbende med til at løfte kendskabet til sund mad.

Resultater

Kampagnen er en treårig kampagne, som gik i luften i starten af 2017. Et år efter kampagnestart var der produceret 27 små castingfilm, og over 250 opslag har fundet vej til Facebook. Castingfilmene har haft et reach på over 7 mio., og de er blevet afspillet tæt på 1,5 mio. gange. Hertil har 150.000 danskere engageret sig i eksempelvis Miss Tomat, Den våde Persille, Den flyvende Rosenkål eller Den varme Bønne.