Nyhed

september 24, 2025

Geelmuyden Kiese får nyt europæisk søsterbureau

Med hovedkontor i Dublin og et team i Bruxelles bliver Fenton Fitzwilliam en del af Paritee og styrker Geelmuyden Kieses muligheder for samarbejde og indsigt på tværs af Europa.

Geelmuyden Kiese udvider sin europæiske rækkevidde, når Fenton Fitzwilliam i dag slutter sig til Paritee. Bureauet har base i Dublin og tilstedeværelse i Bruxelles, hvilket giver Paritee et solidt fodfæste i både Irland og EU’s politiske centrum.

Det nye bureau består af ni medarbejdere med erfaring fra politik, medier og policy-arbejde. Visionen bag etableringen af Fenton Fitzwilliam er at omsætte rådgivning til handling, så organisationer kan levere resultater, der gør en forskel. Bureauet vil særligt fokusere på de sektorer, hvor reguleringen bevæger sig hurtigst, og hvor indsatsen er størst, hvilket blandt andet gælder energi, teknologi, pharma, sundhed, transport og bæredygtighed.

Fenton Fitzwilliam er en del af Paritee, et netværk af førende, rådgivningsdrevne bureauer fra hele verden. Andre bureauer i netværket inkluderer Brands2Life (UK/USA), Geelmuyden Kiese (Danmark, Norge og Sverige), LHLK Gruppe (Tyskland) og DVA Creative Technology Studio (Sverige).

Karne Lykkebo, Group CEO for Geelmuyden Kiese Gruppen, siger:
“At Fenton Fitzwilliam nu bliver en del af Paritee er en unik mulighed for både vores kunder og for vores medarbejdere. Kunderne får adgang til ny ekspertise i Irland og Bruxelles inden for nogle af de mest regulerede og forandringsprægede sektorer. For vores ansatte betyder det endnu flere muligheder for at arbejde internationalt og lære af dygtige kolleger på tværs af markeder. Over tid vil vi sammen finde de rette måder at skabe værdi for hinanden og for de virksomheder og organisationer, som vi rådgiver.”

Moray Macdonald, CEO for Fenton Fitzwilliam, siger:
“Fra starten har vores mål været at opbygge et bureau af folk, der handler. Mennesker, som er drevet af at skabe resultater og varig effekt for de organisationer, vi arbejder med. Strategi er kernen i det, vi tilbyder, men det er kun begyndelsen. Det afgørende er at omsætte rådgivning til handling og levere konkrete resultater, der flytter debatter, ændrer beslutninger og skaber reel forandring.”

Moray Macdonald kombinerer rollen som CEO for Fenton Fitzwilliam med sit arbejde som Head of Public Affair hos Brands2Life i London. Jonas Palmqvist, CEO for Paritee, bliver bestyrelsesformand for Fenton Fitzwilliam.

Om Paritee
Geelmuyden Kiese er en del af Paritee, en international rådgivningskoncern etableret i 2021 med hovedkontor i Oslo. Paritee har som ambition at være en platform for unikke talenter og innovative bureauer inden for international kommunikation. Koncernen er til stede i seks lande og ti byer og positionerer sig som et relevant alternativ til de etablerede globale bureaukoncerner.