Nyhed

januar 23, 2026

Geelmuyden Kiese henter stærk tech- og sikkerhedsprofil som associeret partner

Rådgiver og bestyrelsesprofil Kathrine Stampe Andersen tilknyttes som associeret partner med solid erfaring inden for avanceret teknologi, kritisk infrastruktur, geopolitik og strategisk interessevaretagelse.

Geelmuyden Kiese udvider partnerkredsen med tilknytningen af Kathrine Stampe Andersen som associeret partner. Kathrine har en stærk baggrund som leder og strategisk rådgiver i teknologi- og teleindustrien og har været en del af topledelsen i både TDC Group og Dansk Erhverv. I dag arbejder hun aktivt i krydsfeltet mellem disruptive teknologier, national og europæisk sikkerhed, kritiske værdikæder og geopolitik – som bestyrelsesmedlem, investor og rådgiver.

Hun har gennem sine roller i TDC Group og Dansk Erhverv arbejdet tæt med virksomheder, myndigheder og politiske beslutningstagere om strategiske, regulatoriske og sikkerhedspolitiske rammevilkår. Derudover har hun gennem omfattende bestyrelsesarbejde og rådgivning opbygget dyb indsigt i emerging og dual-use teknologier som AI, kvanteteknologi, avanceret materialeteknologi, cybersikkerhed og data – herunder som bestyrelsesformand i Atlant 3D, bmetric og næstformand i 2021.AI samt som medlem af Innovationsfondens investeringskomité for forsvarsteknologier, AI, kvante og space.

Kathrine er desuden tilknyttet ekstern rådgiver for NATO DIANA samt mentor og rådgiver en række deeptech-virksomheder fra DTU. Hendes arbejde fokuserer særligt på sikkerhedsliggørelse af teknologiske værdikæder, europæisk teknologisk suverænitet og skalering af avancerede teknologier i et geopolitisk spændingsfelt.

“Teknologi, forsvar og geopolitik smelter i stigende grad sammen. Virksomheder inden for advanced manufacturing, defence tech, kvante og kritisk infrastruktur står over for et markant mere komplekst interessent- og reguleringslandskab. Kathrine besidder en sjælden kombination af teknologisk indsigt, bestyrelseserfaring og politisk forståelse, som styrker vores rådgivning markant” siger Mikkel Salgaard Bendtsen, CEO i Geelmuyden Kiese Danmark.

Kathrine ser tilknytningen til Geelmuyden Kiese som en mulighed for at bringe sin erfaring fra både corporate selskaber, start ups, topledelse og strategisk interessevaretagelse endnu tydeligere i spil.

“Tilknytningen til Geelmuyden Kiese er en naturlig forlængelse af mit arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, sikkerhed og samfundsudvikling. Disruptive teknologier som AI, kvante og avanceret produktion får stadig større strategisk betydning – både kommercielt og geopolitisk. Geelmuyden Kiese har en stærk position inden for public affairs og strategisk kommunikation, og jeg ser frem til at samarbejde om projekter, hvor teknologi, geopolitik og forretning er tæt forbundne,” siger Kathrine Stampe Andersen.

Om Geelmuyden Kiese
Geelmuyden Kiese (GK-gruppen) er et af Skandinaviens største kommunikationsbureauer med mere end 130 kollegaer i København, Stockholm og Oslo. Bureauet er etableret i 1989 og rådgiver virksomheder og organisationer om strategisk kommunikation, corporate communications, public affairs, krisehåndtering og stakeholder engagement – med dyb indsigt i samfund og sektorer.

Geelmuyden Kiese er en del af Paritee.

For mere information kontakt:
Mikkel Salgaard Bendtsen
Telefon: 61 30 33 82
mikkel.bendtsen@gknordic.com

Kathrine Stampe Andersen
Telefon: 30 25 95 23
Mail: kathrine.stampe@gknordic.com