Nyhed

august 28, 2022

Konceptstærk AD til GK

Vi udvider og søger endnu en konceptstærk AD/kreatør til vores kreative team i København.

Geelmuyden Kiese er et skandinavisk samfundsbureau, og hos os vil du komme til at arbejde med koncepter, kampagner og design, der gør en forskel.

Vi tror på, at kreativitet kan skabe samfundsændringer, og vores erfarne skandinaviske team har udviklet mangfoldige, prisvindende kampagner for både offentlige og private virksomheder. Vi skaber kampagner, der rammer ned i samfundsdebatten og involverer og engagerer målgruppen på tværs af kanaler og platforme – film, print, web og SoMe.

Om dig

  • Du har en uddannelse fra KK på DMJX, Danmarks Designskole/Akademiet eller Skolen for Visuel Kommunikation, og så har du 3-5 års bureau erfaring efter endt uddannelse.
  • Vi forventer, at du taler flydende Adobe og i det hele taget kan sætte strøm til dine ideer. 
  • Du må gerne være en verdensstjerne in spe med ambitioner om at vinde guld i Cannes, men du skal også være en holdspiller, der har lyst til at arbejde sammen, lyst til at lære nyt – og også gerne lære os noget nyt. 
  • Det er godt, hvis du er typen, der trives i et miljø med mange forskellige jobfunktioner, for her på kontoret findes der alt fra statskundskabere, journalister, cand. soc’ere og CBS’ere til kreatører og designere.
  • Og så er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas med vores værdier: åbenhed, integritet, mod og sans for humor.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde med markante og komplekse kunder.
  • Plads til faglig og personlig udvikling.
  • Konkurrencedygtig løn, herunder pension, sundhedsforsikring, barselsordning, frugt- og frokostordning samt tilskud til træning/fitness.
  • En arbejdsplads i et åbent og lyst kontormiljø beliggende i hjertet af det gamle København tæt på offentlig transport.
  • Kolleger, der holder fester, fredagsbar og løber DHL – blandt andet.

Om GK
Geelmuyden Kiese er et af Skandinaviens største kommunikationsbureauer med mere end 120 kollegaer i København, Stockholm og Oslo. Vi er et fullservice bureau, der blev etableret i 1989, og udgangspunktet for vores arbejde har alle årene været en dyb indsigt i samfundet og de forandringer, som præger det. Vi skaber kommunikation, der skaber forandringer og flytter magt.

Læs mere om os på www.gknordic.com

Ansøg
Har du lyst til at være med på rejsen, så send din ansøgning og CV til job.krea@gknordic.com

Du er velkommen til at kontakte Kreativ direktør, Hanne Schmidt hanne.schmidt@gknordic.com, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi holder samtaler løbende i september, så vent ikke med at sende en ansøgning.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og vores kunder. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge.

Vi håber at høre fra dig!