Nyhed

februar 21, 2019

Netværk for studerende: GK Talent 2019 er i gang

GK Talent er Geelmuyden Kieses årlige netværk for studerende, der vil skærpe deres kompetencer indenfor kommunikation. I går bød vi velkommen til vores tredje hold af GK Talenter. I alt 13 ambitiøse studerende, med mange forskellige baggrunde, kom igennem nåleøjet. I løbet af seks netværksmøder, faciliteret af GK’s specialister, skal de blive klogere på blandt andet strategisk kommunikation, public affairs, sociale medier og kreativitet.

Geelmuyden Kiese iværksatte netværket GK Talent i 2017 ud fra et ønske om at bringe de mest lysende kommunikationstalenter sammen – og tættere på livet i branchen. Siden da har 23 alumner været igennem netværksforløbet, og i går blev 13 nye studerende føjet til holdet GK Talent 2019.

Om baggrunden for GK Talent forklarer Talentchef, Mikkel Lotzfeldt:

”Vi oplever stor interesse blandt de studerende for, hvordan kommunikationsrådgivning fungerer i praksis udenfor universitets vægge, og hvordan vi bureauer arbejder. Det ville vi gerne imødekomme, og samtidig har vi også stor gavn af at have en tilstedeværelse blandt de dygtigste studerende og lære af dem.”, siger han og fortsætter:

”Vi vil være det sted i branchen, hvor man lærer mest om kommunikation, og vi tror på, at man lærer bedst, når man er flere om det. Derfor er netværk helt afgørende.”

Medlemsevalueringer fra tidligere forløb viser, at de studerende i høj grad også får læring med fra GK Talent. Samtlige GK Talent alumner mener, at GK Talent har givet dem faglig viden på højt niveau, som de kan bruge i deres fremtidige karriere – og at de ville anbefale forløbet til andre.

GK Talent 2019 er arrangeret i samarbejde med fagforeningen Kommunikation og Sprog. Her ser man også værdien i netværk og at stifte bekendtskab med forskellige kommunikationsdiscipliner:

”Vi bakker op om GK Talent, fordi det giver de deltagende studerende en unik mulighed for at dykke ned i forskellige kommunikationsdiscipliner. Via GK Talent får de studerede inspiration til, hvordan de kan anvende deres teori i praksis og sætte sig selv i spil i nye strategiske relationer. Både de unge kommunikatører, de virksomheder de snart er på vej ud i og kommunikationsfaget får stor værdi af det,” siger kommunikationspolitisk konsulent fra fagforeningen Kommunikation og Sprog, Leise Katrine Hein Voss.

”Vi er glade for at være i gang med et nyt hold, og at der igen har været stor søgning til GK Talent blandt de studerende. Ansøgerfeltet har været karakteriseret af et enormt højt fagligt niveau, så jeg er sikker på, at vi har fået sat et rigtig stærkt hold,” afslutter Mikkel Lotzfeldt.   

Over de seks netværksmøder vil de nye GK Talenter dykke ned i følgende temaer: Strategisk kommunikation, PA, PR, Digital kommunikation, Kreativitet og kommunikation samt karrieremuligheder i kommunikationsbranchen.

Det tredje kuld af GK Talenter er: