God kommunikation handler ganske enkelt om at ramme målgruppen – om at vække nogle følelser hos modtageren. Dybest set befinder vi os på et materielt overdrev. Den gode gamle psykolog Abraham Maslow havde nok ikke forventet, at vi, 72 år efter han lancerede sin behovspyramide, nærmest er røget ud af skalaen, og at vores egen selvrealisering er det behov, vi bruger mest tid på at dække. De basale behov har vi i den vestlige verden fået dækket for længst. Jeg siger en gang imellem til mine kunder, en smule provokerende, at der jo dybest set ikke er nogen, der har brug for alt det skrammel og alle de serviceydelser, vi producerer og håber at sælge til markedet. Så hvis vores kommunikation ikke dækker eller vækker et emotionelt behov hos kunderne, så er det op af bakke.
God kommunikation handler også om at vide, hvem man gerne vil ramme, ikke bare kvantitativt men i høj grad også kvalitativt. Hvem er de? Hvordan ser de ud? Hvordan lever de deres liv? Hvilke værdier har de, og hvilket værdifællesskab er der mellem modtageren og afsenderen? Som virksomhed kan det være svært at se sine produkter og serviceydelser med kundernes briller. I Geelmuyden Kiese ved vi rigtig meget om forbruger- og kundeadfærd, og vi kan derfor hjælpe vores kunder med at lave god kommunikation, der dækker deres kunders behov. Uanset om det drejer sig om pressearbejde, sociale medier eller marketingaktiviteter. Kunder rammes ikke af flotte annoncer fra marketingafdelingen, god presseomtale eller likes på Facebook. Kunder rammes af god kommunikation!
Hver fredag er jeg paneldeltager i et populært radioprogram ”Det vi taler om” på Radio 24/7. Det er et program, hvor vi med et glimt i øjet gennemgår det, vi har talt om i ugens løb – fra kendisser, politiske skandaler, erhvervshistorier og mediehistorier til Kongehuset. Men egentlig handler programmet om, hvad der er god og dårlig kommunikation, om hvordan de kendte, politikerne, medierne, virksomheder eller medlemmerne af Kongehuset ofte går helt galt i byen med dårlig kommunikation og derfor ender med at blive det, vi taler om i frokostpausen eller hjemme i sofaen.
Oftest handler det nemlig om, at dem, der kommunikerer dårligt, ikke forstår modtagerens præmis for at modtage kommunikationen. Kongehuset er et skoleeksempel på, hvordan hele befolkningen fortolker, vender og drejer alt, hvad de kongelige gør og siger. Og den samme handling eller det samme citat, fortolkes helt anderledes alt efter om det er pro-Kongehusfløjen eller anti-Kongehusfløjen, der modtager kommunikationen. Faktisk er det min vurdering, at anti-Kongehusfløjen fylder væsentligt mere i den offentlige debat end deres antal egentlig tillader, alene fordi Kongehuset ikke har sat sig ordentligt ind i modtagernes præmis og derfor gang på gang ender i et sandt kommunikations morads.

Anna Thygesen er seniorrådgiver og arbejder med målrettet og effektiv forbrugerkommunikation, der rammer og involverer