Artikel

november 20, 2023

Generative AI er god til mange ting, men ikke til ALLE ting

En spændende undersøgelse fra BCG belyser et interessant paradoks i anvendelse af Generativ AI. (F.eks. ChatGPT)

Undersøgelsen viste, at når deltagerne brugte Generative AI til kreativ idégenerering, forbedrede 90 % af deltagerne deres præstation ved hjælpe af GPT-4…. MEN studiet identificerede samtidig at når deltagerne brugte GPT-4 til at løse komplekse forretningsrelaterede problemer, var deres præstation 23% dårligere end kontrol gruppen der ikke anvendte ChatGPT-4.

En af udfordringerne (og samtidig fordelene) ved ChatGPT er at den er utrolig god til at argumentere for rationalet for det den svare. Det er dermed ekstremt vigtig at man forholder sig kritisk til svaret og ikke mindst har fokus på at relatere svaret op imod konteksten ( Som ChatGPT sandsynligvis ikke kender).

Desuden bør man være opmærksom på ikke per automatik at overføre positive erfaring med en type af AI støttet opgave løsning til andre typer af opgaver. Generative AI er god til mange ting, men ikke til ALLE ting.

Dette er for mig en af de mest interessante studier jeg har set i et stykke tid omkring Generative AI idet den tydelig belyser nødvendigheden af at virksomheder og organisationer tager en strategisk tilgang til implementering af Generative AI. En informeret tilgang der sikre at der fokuseres på de processer med mest potentiale for kvalitets og effektivitetsforbedringer gennem AI støtte.

Det er afgørende at sikre, at teknologien bruges til de rigtige opgaver og at den bruges klogt.

Derfor indeholder vores strategiske framework for AI-implementeringer inden for kommunikation og markedsføring en udførlig mapping og scoring af processer baseret på mindst tre parametre: Potentiale, Indsats og Risiko. På denne måde kan vi træffe oplyste beslutninger om, hvor AI-støtte skal prioriteres.

Endelige understreger undersøgelsen også vigtigheden af at løbende eksperimentere med Generative AI idet udviklingshastigheden inden for feltet er enorm og at det som AI har svært ved i dag er den måske verdensmester i imorgen….så er udfordringen bare at hele tiden holde sig opdateret i strømmen af AI værktøjer og udviklinger 😅

Læs selv undersøgelsen her:

https://lnkd.in/eGfxAPN2