Nyhet

mars 15, 2016

Geelmuyden Kiese søger praktikanter til efterårssemestret 2016

Vi søger til efterårssemestret 2016 to praktikanter, der har lyst til at være en del af et konsulenthus, hvor tempoet er mindst lige så højt som humøret, og hvor vi står ved vores mål om at tilbyde den stejleste læringskurve i branchen.
Som praktikant hos Geelmuyden Kiese er der ikke meget kaffebrygning. I stedet indgår du i vores projekt-teams og bidrager til løsningen af en lang række kommunikationsopgaver. Du kommer til at prøve kræfter med bl.a. analyse, mediehåndtering, kampagneudvikling, udarbejdelse af pressemateriale, håndtering af presseevents, sociale medier og alt muligt andet. Derudover vil du få indblik i strategiske opgaver, og du vil stifte bekendtskab med vores metode.
Vi forventer af dig, at du:

  • er i gang med en videregående uddannelse
  • har relevant erhvervserfaring fra studiejob eller sabbatår
  • har både samfunds, medie og kommerciel forståelse
  • formulerer dig godt og korrekt i tale såvel som på skrift (dansk og engelsk)
  • indstiller dig på også at løse meget konkrete forefaldende opgaver, som kan aflaste vores konsulenter i hektiske perioder
  • ikke er bange for at arbejde hårdt, når tingene spidser til
  • er nysgerrig og sulten på læring
  • deler vores værdier: Offensivitet, åbenhed, integritet og sans for humor

Vi kan garantere, at det ikke er nemt at være praktikant hos Geelmuyden Kiese. Men vi garanterer også masser af læring i samarbejde med søde, kloge og krævende kolleger og branchens mest udfordrende kunder.
Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt vil blive kompenseret efter gældende regler på dit studie.
Vi forventer, du kan starte praktikopholdet mandag d. 8. august 2016 og slutte dit forløb d. 13. januar 2017.
Hvis du ønsker yderligere information, så send en mail til: Karne Lykkebo, karne.lykkebo@gknordic.com – eller fang os på Twitter: @GkKbh.
Ansøgning og CV sendes senest d. 4. april 2016 kl. 12.00 (gerne før) til job.dk@gknordic.com. Mærk ansøgningen ’GK Praktikant’.
Geelmuyden.Kiese Gruppen er det største skandinaviske kommunikationsbureau med ca. 150 ansatte fordelt på kontorer i København, Oslo og Stockholm. Vi vil være den virksomhed i Skandinavien, hvor man kan lære mest om kommunikation og kommunikationsrådgivning.
Du kan læse mere om os her